Endelig tid til at fyre op…

Åh jeg har glædet mig til at komme ned i køkkenet, sætte kaffe over og fyre op i masseovnen. Det er bare det bedste når den er preppet aftenen før og man bare skal tænde op. Så er det lige meget at klokken er 05 og det er kulsort udenfor.masseovnMasseovnen er bygget af vores ven Lasse og den er det bedste. Når man fyrer op giver den direkte strålevarme og siden står den og er dejlig lun og varmer huset op de næste 12 timer. Når det er rigtigt koldt så fyrer vi både om morgenen og om aftenen.

0

Sydhavsøernes frugtfestival!

Sidste weekend var det frugtfestival i Sakskøbing, solen skinnede og det var æbler alle vejene. Også øl og meget lækker brieost fra Møn…Man kunne også tage sine æbler med og få at vide hvilken sort det var. Perfekt for os der har flyttet i hus med en gammel have fyldt af æbletræer. De tre æbler jeg havde med var så Discovery (de flotte lyserøde tidlige æbler), Belle de Boskoop (madæbler) og Elstar. Meget sjovt at have fået navn på dem.

0

Septemberhave -Tallerkensmækkerene tager over

Det er ikke meget at høste i haven i år men tallerkensmækkerene har virkelig vokset her i efterårsvejret, så meget at mine bladbeder som de står sammen med næste er druknet. Jeg skal helt klart have tallerkensmækkere igen næste år men måske sammen med noget der er mere højt… Kål, majs eller tomater måske… Eller artiskokker?

Den her kålplante er lidt spænende. Den er kæmpestor men jeg kan ikke huske hvad det er 🙂 Så det bliver en surprise – måske Romanesco? 

0

Farveprøver

Vi har jo gang i renoveringen igen og det betyder nye farveprøver. Til stuen og køkkenet tror jeg at vi købte syv forskellige prøver før vi fandt de rigtige farver men nu syntes jeg at jeg har ramt ret godt i første hug.Den mere røde hedder Coral og den tænker jeg at vi skal have i den nye gang/entré på vestsiden og den mere gule/sandfarvede er til badeværelset. På badeværelset har vi først malet hvidt men vi syntes nu at det er blevet lidt for koldt der inde med hvide vægge og hvide fliser. Men jeg ved ikke om den er for kraftig? Farven hedder Havana.

Det er sjovt så forskellige farverne kan se ud på billed i forskellige lys. Den øverste ligner mere den “rigtige” farve.

0

Børnehjørne

Min kæreste har indrettet et børnehjørne i vores TV stue og det er bare et hit. Thomas er pædagog og man kan tydeligt mærke at han ved hvilke rammer der skaber leg og hygge og samtidligt holder det værste rod nede.Det er så fedt at smide sig på madrassen og slappe af samtidligt med at børnene leger.

Det mangler stadig billeder på væggen, et tøjstativ til udklædningstøj, et legekøkken og lidt mere lys. Det kommer!

1

Ærteskud

Ærteskud er en lille grøn topping der er ret lækker og nem at dyrke. Bare køb en pakke med hele tørrede ærter, ned med dem (meget tæt) og så vand på. Fadet/kurven købte jeg på loppis sammen med slagbænken. Til foråret tænker jeg at jeg skal have små forspirede planter i den og nu passer den udmærket til det her. Så en uge senere, snart klar til høst!

0

Skovbad

Det er meget trendy med skovbad og det er også dejligt at gå en tur i skoven. Min morfar sa altid én trøje mere på søen og én trøje mindre i skoven og jeg syntes at det passer. Jeg har tit for meget tøj på når vi er på svampetur eller bare ude med Skipper. Én trøje mindre i skoven.

skovbad

0