Vi får æg igen! Det her kan være min mest kontroversielle post nogensinde. Vi har nemlig valgt at give vores høns ekstra lys og dermed få dem at lægge æg selv om det er vinter hvor de naturligt har hvileperiode.
Fra starten af august begyndte vi at få færre æg. Det var ikke længere 4-5 per dag men mere 2-3. Så fra September fik vi kun ca 1 æg og nogen gange mærkelige æg med et meget tyndt skal. Så startede fældningen. Høns taber sine fjer en gang om året og får nye og i den her periode ser de forfærdelige ud og lægger ikke nogen æg. Naturligt så kommer æglægningen først igang igen omkring marts måned men hvis du giver høns ekstra lys (mere end 12 timer per dag) og foder så starter ægproduktionen op igen.
Vi har så valgt at give dem lys og to af dem er startet med at lægge igen. Vi gør det her for at vi gerne vil have æg og jeg tror at selv om vores høns bliver “presset” til at lægge æg så har de det dejligt og højst sandsynligt bedre end de høns som man kan købe æg fra i butikken. Idag har Enrico og hans damer fået de sidste tomater og broccoliplanter fra køkkenhave og en masse nedfaldsæbler og pærer. De hygger sig.
0