Snegle

Jeg har fået en kommentar (så fedt!!!) med et spørgsmål om snegle og især problmer med snegle når man dækker bedene med organisk material som jeg gør. Alle haver har jo forskellige forudsætninger, her hos mig så jeg ikke en eneste snegl det første år. Det var nok fordi at jorden hvor min køkkenhave ligger var forpagtet ud til en konventionel landmand i mange år. 

Sidste år var det så sygt varmt og tørt så her var det heller ikke noget problem med snegle. Men nu kan jeg godt mærke at de er der.

For ca en måned siden plantede jeg mine første forspirede kål ud sammen med pak choi. Det er gået fint med kålen, men Pak choien er hårdt ramt. Det er OK, det var vist lidt for sent jeg fik sået dem så de gik hurtigt i blomst. 

I morgen skal jeg sætte græskar og squash ud og her er jeg meget spændt på om de får lov til at blive i fred. Jeg har kun en håndfuld planter så jeg gider ikke at de bliver fuldstændigt spist (af kål har jeg masser af back up planter)…

0

Det sværeste i haven er at så

Jeg er virkelig ikke god til at så. Vi bor på en høj og det blæser altid og frøerne er så små. Jeg har slet ikke tålmodighed til at pille med de små frø. Så det bliver ikke nogen smukke lige rækker her. Idag har jeg omplanteret mine tre “rækker” med rødbeder, det blev så til seks rækker. Nu må vi se om de overlever. 



Gulerødderne er en skov. Her skal tyndes ud og ny regel. Fra nu af er det kun gulerødder på såbånd. Jeg kan tydeligvis ikke styre det her.

0

Heartland festival med børn

Vi er taget på Heartland festival og det var vi også sidste år da R kun var 8 måneder. Den gang gik det så nemt. Hun sov i sin barnevogn og kravlede lidt rundt på et tæppe. Faktisk så sov hun igennem hele natten for første gang der i campingvognen (i hvert fald sådan 5-6 timer uden at vågne).

N fra kollektivet har en foodtruck og sælger mad på festivalen. Det gjorde han også sidste år. Så vi skal sælge falafel og det er en fællestur for hele kollektivet og en masse venner, skønt! Det betyder også at vi har adgang til et køkken og et område bag boden hvor man kan slappe af og komme lidt væk hvis man har brug for det. Heartland er en meget stille og rolig festival med et stort børneområde og hvor man ikke må larme på campingpladsen efter kl 23. Jeg ville ikke tage et barn med på en festival hvor folk er meget fulde og det er beskidt over det hele. Men Heartland er meget børnevenligt. 

Det bliver spændende at se hvordan det går nu i år hvor R er 1,5 år og har krudt i numsen og en (stærk) egen vilje. Vi pakker en masse vådservietter, meget ekstra tøj, 3 min pasta, snaks og høreværn. Vi har øvet med høreværnene her hjemme og det virker til at hun er glad for dem nu. 

0