Forspiring og sørgemyg

Forspiringen går fint undtagen med artiskokkerne. Her har jeg gjort fejlen at bruge jord ude fra drivhuset og har fået sørgemyg! Hvis du tager jord ind, der har stået ude er det stor chance for at den indeholder æg eller larver. Nå jorden så bliver varm og fugtig så vågner sørgemygen (små fluer) og de spiser spirernes rødder og stængel så de dør, som den til højre her nedenunder. Jeg har stadig 11 artiskokker tilbage, måske kommer halvdelen at overleve og kunne plantes ud. 

sørgemyg i mine forspirede artiskokker.

Mine forspiringsplanter står ved et sydvendt vindue i et koldt værelse for at de ikke skal vokse for hurtigt og det gør også at jeg ikke behøver at vande hele tiden, men jorden har så været lidt for våd. Nu har jeg prøvet at lægge  kaffegrums i potterne hvilket skulle gøre at sørgemyggen ikke trives. Vi må se, heldigvis har vinteren været mild så mine artiskokker ude i haven har det godt! 

0

Heja svensk fjernsyn!

Det er så meget godt på SVT Play for tiden så jeg må dele lidt her… 

Hjælp vi har købt en bondegård! Det her program kunne jo have været om os når vi flyttede, men det er lidt snyd at de ikke har nogen “rigtige” jobs men bare arbejder med at lave fjernsyn…

Husdrömmar Sicilien – det her par er så inspirerede, de køber et forfaldet Palazzo fra 1700-talet og renoverer det. De er så positive og kæmper og arbejder og skaber noget utroligt smukt. Måske presser de sig selve lidt for meget med det her projekt men jeg kan også godt lide at det er så ærligt. At alt ikke har været romanstisk og sjovt men også panik, angst, sved og tårer.  

0

Tid til fisk

Jeg er så heldig at min kæreste fisker og fanger lækre havørred til os. Nu har han også røget nogen og de smager bare så godt. De er tilpas salte og har en rigtig fin konsistens, ikke slimede men mere tørre end dem man køber. 

På den her tid på året får jeg lyst til sild, kartfoler, dild, rejer, æg og fisk. Den her sild plejer min far at lave, nemt og lækkert! 2 pakker matjes fileter skåret i stykker,  2 kogte hakkede æg, 1 hakket rødløg, hakket dild og purløg. Til sidst smelter du lidt smør til det bliver gyldent og hælder over det hele. 

kartofler fra haven

I Sverige spiser man altid “gräddfil” til sild, det er en lidt syrligere creme fraise der neutraliserer sildens lidt skarpe smag, prøv det! 

0

Påske!

Nu starter påsken men uden de store familiesammenkomster og påskefrokoster… Vi må gøre det bedste ud af det og hygge her hjemme. Jeg vil fylde hele huset med forårsblomster, jeg skal plukke i haven og købe mig fattig. Det skal være blomster over det hele! 

Det her er fra maj sidste år men porcelænshyacinterne er på vej allerede nu. 
Græsset i frugthaven må ikke slås for her vokser det forglemmigej.

Jeg vil også gerne lave lidt påskepynt sammen med R. Jeg har lavet en lille Påske Pinterest mappe her. Vores høns læger bruge æg så måske skulle vi prøve det her:

0

Løg og årets første græsslåning

Det var en lang havedag igår. Mig og R satte stikløg, en god have-aktivitet for et barn på 2,5. Nogen af løgene er måske vendt på hovedet og rækkerne er nok ikke snorlige men det er dejligt at lave ting sammen i haven.

Sidste år var foråret ret koldt og jeg kom til at sætte løgene ud før tidligt. Hvis de får frost så går de nemt i stok, det betyder at løget sætter en blomst, istedet for at “bruge sin energi” på at lave et stort løg. Blomsterne er også smukke, men nu håber vi på plusgrader fra nu af. 

løg stokløbere. løgblomst. løg der er gået i stok.

Jeg køber stikløg. Det er små løg som man sætter i jorden også vokser de sig til store løg. Lidt fjollet måske at købe løg som bare vokser sig større?Måske en dag når jeg er pensionist så kommer jeg at så løg fra frø, men det tager evigheder. Løg er også en grøntsag som man kan købe meget billigt, selv de økologiske fra gårdsbutikken koster ikke ret meget.  Jeg dyrker dem faktisk kun fordi at de er nemme. De er nemme at sætte, de er nemme at passe og de er nemme at høste og opbevare. 

udplantning af stikløg.

Jeg fik også årets instruktion i hvordan man starter og kører havetraktorn. Det er jo nogen måneder siden sidst… 

Havetraktor, græsslåning, græsplane, Jonsered.

 

0

Bogø Pizza!

Det er ikke sådan lige rundt om hjørnet men på Bogø ligger det bedste pizzeria på hele Sydhavnsøerne. Det har kun åbent om sommeren og de skulle lige til at åbne for sæsonen når Cornoa-krisen ramte. Heldigvis har de nu valgt at åbne for take away og vi har været der og støttet op! 

Billede fra Bogøbrøds instagram

Bogø Brød ligger lige på havnen i Bogø der hvor færgen Ida kommer ind. På den anden side i Stubbekøbing har de den bedste is og også en stor vin og delikatesse butik (håber den også overlever den her krise…. ). Hvis i skal på ferie i Danmark til sommer kan jeg virkelig anbefale at leje et hus omkring Stubbekøbing. Det er så mange fine strande på Østfalster her lidt nord for Marielyst og at tage færgen over og spise en pizza er en meget hyggelig lille udflugt. Det bliver sommer også i år! 

0