Sidste år havde jeg store påskeplaner som måtte aflyses på grund af corona. Tænk nu, endnu en påske uden den store påskefrokost, det er jo for trist. Så jeg har inviteret til en meget lille påskefrokost, lille men god.
Til forkosten tænker jeg at lave min “svenske sildtallerken” og Thomas laver hans farmors karrysild og hans familieret, kaviarrenden. En ægte 80er basker.
Det er gråvejr og jeg tager en hviledag før påsken starter. Vi får faktisk lidt gæster, en mini-påskefrokost og det er selvfølelig meget der skal laves i haven i de her dage. Men først altså, afslapning og sofadag.
Billede fra svt.se
Det er lige kommet en ny sæson af mit favoritprogram “Hjälp vi har köpt en bondgård!”. Den er lidt som bonderøven var i starten og det er sjovt (men første episode er dramatisk og her græd jeg faktisk en smule), kæmpe anbefaling herfra!
Solen skinner, solcremen, kasketten og solbrillerne er på. Det er forår og tid til at så!
Men hvordan sår man et no dig bed? Man kan fjerne dækket og så i jorden under, men så kommer ukrudtet igen.
Så nu har jeg istedet lagt jord ovenpå dækket og sår i det. Ikke den hurtigste metode, men nu er jeg jo på barsel og har ont i ryggen, så stille og roligt langsomt havearbejde er fint.
Først kompost også jord på. Vand rigeligt også sår du frøerne. Jeg lægger også en fiberdug på for at holde på fugten og beskytte mod fugle og katte.
Her er vores lukkede kompost som vi bruger til køkkenaffad. Ikke kød eller ost eller noget, bare grønsager.
Se hvilken lækker kompost og hvor mange orme!
De her ting sår jeg nu her i marts måned (plus lidt spinat og krydderurter) og det er næsten det eneste jeg sår direkte. Langt de fleste ting bliver forspiret og plantet ud.
Kål er så taknemlig at spire. Det går super hurtigt og spireprocenten er altid høj. De her såede jeg for tre dage siden!
De står i en lun vindueskarm under spiringen og nu når de er kommet op komme de ind i det kolde planterum med lys.
Her står auberginerne og vokser utroligt langsomt. Jeg har ikke prøvet at så dem før så jeg ved ikke om det er normalt at det går så langsomt? Men planterne ser sunde ud.
Kartoflerne er klar!
Og mit nye hold med vinterærter. Spændende at se hvornår jeg kan få ærter og om de er gode.
Wilma tomaterne er også fint på vej op nu. Skal jeg også dyrke større tomater?
Hvis jeg ikke havde ont i ryggen ville jeg gå igang med at vække mine dahliaer og sætte de første kartofler i spande i drivhuset. Vejrudsigten siger nemlig at det ikke kommer nattefrost de næste 14 dage og skulle det bliver koldt igen kan det reddes med et par lag fiberdug.
Dahliaknoldene kan deles hvis de er store, sprayes med vand og sættes i potter med jord men ikke for dybt. Forspiringen giver blomster et par uge tidligere. Tænk om 6 måneder kan jeg gå ud og plukke flotte buketter igen.
Kartoflerne skal i spande men med kun lidt jord i bunden. Så fylder jeg mere og mere jord i, som planten vokser op.
Det flotte solskinsvejr lokker men jeg bliver i sofaen sammen med resten af familien og passer på kroppen idag.
Sidste forår købte jeg de her søde kyllinger. Jeg håbede på at få grønne og turkise æg og jeg var meget spændt på at se hvor mange der var haner og hvor mange der var høns.
Jeg var især spændt på den grå. Den lignede længe en høne meeeen….
Nej, det var en hane. Ingen grønne æg til mig men er han ikke bare flot?
Thomas er ved at blive sindsyg på ham, for hver gang han ser barnevognen så galer han og vækker Kalle. Hanen syntes at barnevognen ser farlig ud og skal advare alle sine damer. Så det er bare om at holde sig langtvæk fra hønsegården.
Tre æg om dagen på fem høns hvor tre af dem nok er 5+ år nu. Det er ikke så ringe. Nu er så spørgsmålet om jeg skal gøre et nyt forsøg med at få grønne og turkise æg i år og købe et par nye kyllinger eller høns?
Kender i kaffe-luren? Det går ud på at drikke 2 kopper kaffe og herefter lægge sig på sofaen og tage en 15-20 morfar. Når du så vågner, er koffeinen begyndt at virke og med din powernap får du dobbelt op på energi.
Te-badet er noget en veninde fortalte mig om for flere år siden og måske modsætningen til kaffe-luren.
En kop varm te, er som et karbad indvendig i din krop. Den varme te i din mave, virker afslappende på samme måde som at sænke kroppen ned i et varmt bad. Drik en kop urtete og mærk roen der spreder sig fra maven ud i kroppen.