Tomater til morsdag, agurker til farsdag

Kender i huskereglen for at sætte tomater og agurker ud i drivhuset? Jeg er dog i tvivl om det passer i år med det her kolde forår. Jeg skal i hvertfald til at hærde mine tomater og artiskokker, også må vi se hvornår de er klar til at blive sat ud i fuld sol og med kolde nætter.

Jeg hærder dem ved at sætte dem ud i skygge og læ et par timer hver dag. Når de kommer ind om aftenen må de nu klare sig uden plantelys. Platelyset skal nemlig bruges til agurkeplanter, bønner og snart også majs.

Agurkeplanterne (squash og græskar) har jeg lige sået og de spirer hurtigt. Først sætter jeg dem ind på gulvarmen på badeværelset med plastik over til spiring.

Her skal man huske at kigge til dem hver dag, de spirer hurtig med varme og fugt. Når de er kommet op bliver de rykket ind i planterummet med lys på. Her er det kun ca 10-15 grader så de vokser stille og roligt.

Jeg sår agurkeplanter i relativt store potter fra start da de ikke er glade for at blive pottet om. Den her squash skal derfor blive i den her potte til den 5 juni, hmm det går nok ikke… Man skal ikke starte for tidligt med dem her. Jeg sår et hold mere om 14 dage 🙂

0

En kold morgen i april

Det er ingen sag at stå op kl 05.30 når man får lov til at se solen stå op.

Morgenlys på gårdspladsen.

Morgenfrost i græsset.

Men i drivhuset ser alt ud til at have klaret natten og ærterne har fået sin første blomst!

Fordelen med det kolde forår er at alle blomster står så længe. Det er stadig påskeliljer i blomsterkoven.

Og hyacinter.

Og de blå!

Tre gange blå.

0

Ud i anemoneskoven

Det er nu venner. Det er nu i skal ud i skoven. Den er simplethen så smuk lige nu.

Bøgen er ikke sprunget ud her, lyset er så fint og hele skovbunden er dækket af anemoner, lærkespore og vorteørt. 

På med jakken, tag kaffen med og hop i et s-tog eller op på cyklen eller ind i bilen. Bare kom afsted, du vil ikke fortryde det. 

0

Ukrudtsfest

Min køkkenhave er en gammel mark og den er fyldt med små (og store) marktidsler. At dække jorden med blade, halm, kompost og gødning hjælper meget, men det kommer stadig ukrudt og det er lige nu det skal luges. 

Hvis man får luget godt i bund her i foråret så sparer man så meget tid og kraft senere. Nu er ukrudtet stadig lille og nemt at hive op. 

Om en måned er alle de små spirer store som den her klump. Imponerende ikke? 

Det her er mit værste ukrudt. Tidslerne er mange, brændnælderne gør ont men den her, den har en syg rod og er så svær at få op. Skræppen er det værste ukrudt i min have. Nu skal jeg ud og tage kampen op!

0

Foråret er kommet og cafén er åben

Hvilken dag! 15 grader og sol. Men måske har Ruth smidt jakken for tidligt. Hun kom hjem hæs og hostende så vi måtte en tur på testcenteret.

Vi vil ikke udsætte hende for lyntesten så hun bliver hjemme i morgen også. Flere sandkager til mig.

Skipper har også smidt vinterfrakken.

Det er skønt at have så mange påskeliljer at 3 åringen godt må plukke sig en buket.

Årets første koldskål!

0

Dahlia-døden

Åh nej, åh nej, åh nej! Idag ville jeg tage mine dahliaknolde frem og lægge dem til forspiring i drivhuset.

De har ligget i flamingokasser i stalden over vinteren, men det ser desværre ud til at det har været for koldt….

Rigtig mange af dem er bløde og rådne. Øv øv. Jeg prøver i lige vel at forspire et par der ser nogenlunde ok ud.

Jeg har også aftalt med Sten fra Ravnstrup gårdsbutik at han tager en kasse knolde med til mig når han kommer på torvet på fredag.

De er usorteret så det bliver et miks af de her. Men det kan vel ikke blive helt skidt?

Jeg kommer at savne mine gamle farver og sorter. Håber nogen af dem klarer den.

0

Stille weekend – på bloggen

Men ikke i livet. Min kæreste har været på fiskeweekend og jeg har været hjemme alene med begge børn. Bedste tip til alene-weekend med et spædbarn og en på 3, er nok at have handlet godt ind så man har “nem mad” i køleskabet.

Jeg gjorde klar med pandekager og fik brugt en af de sidste hvidtøl (fejlkøb i julen, troede at det var jueløl).

Helt alene var jeg dog ikke. Min veninde og hendes to børn kom på besøg og vi tog allesammen til knuthenborg. Vi kiggede ikke så meget på dyr, men dinosaurer også hang vi ud et par timer på legepladsen.

Søndagen er blevet brugt i haven hvor vi har nydt det gode vejr. Jeg prøver et nyt tricks mod sørgemyg, nemlig at lægge et styk kartoffel i jorden. Sørgemyggens larver kan godt lide stivelse, så de skulle gerne kravle op i kartoflen for at spise den istedet for plantedele også kan man smide kartoflen og larverne ud. Smart! Jeg håber det virker.

0

Forårstur i skoven

Idag er det min fars fødselsdag og vi fejrede med en tur til corzelitse skoven.

De første hvide anemoner blomstrede men slet ikke så mange som her hjemme.

Bedste tur langs vandet.

Bedste romantisk date spot.

Bedste sten at smide i vandet.

Bedste baby sov næsten hele turen.

0

Halmballehaven

Solen skinner, vasketøjet er ude og vi er i haven. Skønt med forår igen! 

Og jeg er blevet færdig med aspargesbedet! Det skal nok have en gang tang mere i rækkerne og det kommer stadig til at være meget lugning, men det går så meget nemmere at hive ukrudtet op når det får lange ranglede stænger (fordi at de skal vokse igennem halmen eller tangen før de kommer op til lyset). 

Det første vi lavede i haven når vi var flyttet ind var at grave de her 150 aspargesplanter ned. 150 er vildt mange (10-30 ville være nok til en familie) og vi får meget mere asparges end vi selv kan spise (det er stadig nogen i fryseren), men skønt at kunne invitere venner på aspargesfest i foråret. 

Om en måned kigger de første op og jeg kommer til at høste sådan en her bundt om dagen fra midt maj til St Hans. Sidste år kunne jeg slet ikke spise asparges. Jeg var nygravid og kunne ikke klare duften. Men i år skal jeg spise så mange! 

Her er det også kommet en masse halm!

Langs hegnet kan man ikke køre med græsslåmaskine, da det er et lille dige og derfor altid fyldt med brændnælder og tidsler, det gider vi ikke. Så derfor prøver vi en halmballehave eller straw bale garden her.

I gamle dage, før plastikkapilærkasserne kom, dyrkede man ofte i halmballer i drivhus. Halmen bliver vandet og gødet dagligt i ca 14 dage før du sætter dine planter ud. Du graver et lille hul i halmen, smider plantemuld i og sætter din plante, der så lever af næringen og vandet i hamlballen som samtidig bliver nedbrud af microorganismer og når sæsonen er slut er halmballen næsten blevet til jord som jeg kan vinterdække mine bede i køkken haven med. Her tænker vi at have tomater, ærter, tallerkensmækkere og græskar.

Der er mange der spørger om jeg ikke får problemer med snegle når jeg har så meget halm i haven. Det gør jeg. Men min have ligger højt og er slet ikke beskyttet for sol eller vind så det bliver hurtigt ekstremt tørt og da vi har egen brønd vil jeg ikke bruge for meget vand og derfor bliver jeg nød til at dække jorden. Ellers bliver den bara til en stenhård lerskorpe. Vi har også et helt høloft fyldt med halm som vores forsikringselskab ikke er super glade for. Nu står pillefyret i stalden hvor loftet er fyldt med halm. Ikke så smart. Så vi satser på at få det tømt, måske ikke i år men gerne næste sæson. 

0

Regnvejr og prikling

Det er slud og regn idag igen. Godt jeg fik lidt blomster med ind igår, så det føles som forår indenfor i hvertfald.

Husker i april 2020? Sol hver dag i en måned! Det var godt nok heldigt for alle os hjemmepassere. Nå men regnvejret betyder at jeg skal prikle planter om i planterummet. Tomaterne skal en størrelse op og nye Zealandsk spinat skal sås.

Kålen skal prikles om og sættes ud i drivhuset (med fiberdug over).

Hvad tror i om de her aubergine? Skal de have en større potte nu? Jeg kan ikke se nogen rødder på vej ud….

Jeg kan godt mærke at det er første gang med aubergine. Jeg er meget i tvivl om hvordan planterne skal se ud og passes. Vi må se om det bliver nogen høst….

0