Julens rester

Hvad gør man når man brænder inde med frugt og nødder til 14 personer på grund af opkast den 23e december? Her blev det til en gang müsli!

Dadler, figner, nødder og hvad det var af havregryn, kokosflager og sesamfrø. Varm lidt olivenolie op med et par spiseskeer honning og bland sammen.

Vend det ud på en bradepande og giv det 10 min i ovnen, hold øje med at nødderne ikke brænder på. Lad køle af og ned i muslidåsen!

0

Årets post!!!

Da jeg var barn skrev jeg altid dagbog mellem jul og nytår. Jeg kedede mig nok… Det gør jeg også nu og det er den vildeste luksus, jeg nyder at kede mig. Kan man det? Kedsomhed føder kreativitet så her kommer årets eneste blog post!

Vi startede juleferien med er besøg på den blå planet. Det gik ret godt at have begge to med på tur selv om Kalle var lidt bange for de store fisk.

Dagen før juleaften hentede jeg vores store julebestilling hos gårdbutikken og de her fantastiske tulipaner fra Bregnholt blomster på Lolland. Juletræet stod så flot i stuen og alt var klar til jul da R pludselig fik det skidt og kastede op i sofaen.

Vi besluttede at se aftenen og natten an og fik vasket sofabetræk og uldtæppe. Natten gik fint men til juleaftensmorgenmad med risegrød var den gal igen. Øv øv vi måtte ringe til familien og sige at vi ikke kunne komme til juleaften. Der stod vi nu med øl, sodavand og knas til 14 men ingen julemad…. Aldi var heldigvis åbent og havde ovenikøbet andelår. Efter to år med corona-jul er det da bare typisk at vi kommer i “opkast karantæne” i 2022? Vi har leget, lavet perleplader og armbånd, tegnet og set utroligt meget Netflix men nu keder vi os og er så klar på 2023. Bring it on!

0