Forspiring

Midt i januar startede jeg på årets forspiring og nu begynder de første grønne blade at kigge op. Jeg har forspiret artiskok (første gang jeg skal prøve kræfter med den her smukke men lidt svære plante), tomat, chili, peber, knoldselleri, selleri, tidlig spidskål og lidt sommerblomster.

img_3455

img_3454

Yogaloft

Jeg går til yoga på Yogaloft i Nyråd, et lækkert yogastudio på Sydsjælland, jeg har kun været der fem gange ind til videre, men jeg kan virkelig anbefale det. Fine lokaler og et godt mix af hold. Jeg har mest gået til flow timerne og der får man lidt sved på pladen. Jeg kan i hvertfald godt mærke sideplanken fra gårdagens time…. Hatten af for Diana som har startet stedet.

15781108_920843821393461_7858293699872396915_n
Billedet er taget fra Yogalofts Facebookside. 

Søndag i haven

Søndag og den står på at brænde pinde i frugthaven. Frugttræerne var gamle, høje og i ret dårlig stand så vi beskar dem hårdt sidste år og det ligger stadig en del pinde tilbage… Perfekt at brænde tønde på en kold dag i haven.

img_3388

Køkkenhave 2017 – prepping

2017 bliver mit andet år med køkkenhave og jeg glæder mig meget til sæsonen starter. Sidste år, hvor jeg var totalt nybegynder lavede jeg for store bede med for langt mellem planterne. Dette i kombination med det ekstremt tørre forår var langt fra optimalt. Jeg fik kæmpe rødbeder og flotte løg, men gulerødderne fik en mærkelig form og det skulle vandes og luges konstant….

img_3373

I år har jeg derfor valgt at dele kæmpe bederne op i tre smallere bede med en gang i mellem. Jeg har vendt jorden, fjernet ukrudtet, lagt en masse balde og halm ned og så smidt jord ovenpå med en forhåbning om at jorden bliver mere næringsfuld og porøs (så mine gulerødder bliver pæne).

I år vil jeg så plante meget tættere og prøve at bruge et dæknings princip hvor jeg dækker jorden mellem planterne med blade, grasklip og halm for at holde på fugten og gøre det sværere for ukrudtet.

Lige nu er haven meget vinteragtig men det står stadig en del grønkål og purpurkål tilbage. Kan dog konstatere at de lave kålsorter passer bedre til vores vindblæste køkkenhave.

img_3384

Min første blogpost

Den her blog handler om at bo i udkantsdanmark. Den handler om at være flyttet fra byen til landet, fra lejlighed til gård og fra 9-17 til freelance job. Bloggen handler om renovering, have, høns, katte, hunde og lokalsamfundet på landet.

Velkommen langt ud på landet!