Som barn gik jeg tur med min (danske) nabos hunde og når hun var på ferie passede jeg hendes kat. Jeg var en rigtig hestepige og det var i stalden jeg lærte at omgås med og at opdrage dyr. Jeg lærte at være en leder, at kontrollere mine følelser og at virke selvsikker selv om hesten var stor og nogen gange en smule farlig.
I byen havde vi ikke dyr, jeg syntes ikke at katte skal bo i lejeligheder (vi tog en hjemløs killing med hjem til lejeligheden en gang men når den var kureret fra lungebetændelse, lopper og lus så kom den til en dame på landet). Nu har kollektivet to katte, Tove og Leif og mig og T har en hund der hedder Skipper. Selv om jeg har meget erfaring med dyr så er Skipper mit første rigtige kæledyr og jeg er overrasket over det forhold man får til en hund. Han er jo en hund men han er også lidt min store baby.
At have en hund, i et kollektiv med have er ret nemt. Vi prøver at gå tur med ham én gang om dagen (han bliver også lukket ud på vore 1,7 hektar have hvor han løber frit når han selv går hen til døren) og de andre i kollektivet er meget flinke til at tage ham med, hvis de skal en tur i skoven eller på stranden. Det er også næsten altid nogen hjemme, så det er ikke så tit vi har brug for at få ham passet. Hvis vi ikke boede sådan her ville jeg føle mig meget bundet da hunden jo ikke kan være alene hjemme for længe af gangen og skal ud og luftes 3-5 gange om dagen.
Katte er bare nemt, altså når de selve går ind og ud af kattelemmen og udretter deres behov udenfor. Vi Tove og Leif mad en gang om dagen, en ormekur og en loppekur en gang i mellem og keler med dem i sofaen. Kattene kommer fra Falsters Kattehjem og er bare så søde og rolige, selv over for børnene, der nogen gange tager ret hårdt i dem.
Vi har jo også høns og det dyr har jeg ikke helt luret endnu. De er en anden type af dyr. Dem vi har nu er så fine, store og rolige. Men jeg forstår dem ikke og de er ligeglade med mig…
At have dyr giver livskvaliet. Det er så afstressende at ligge i sofaen med en kat på maven og børnene elsker dyrene. De griner og skriger når de ser dem. Men det tager tid, de sviner sygt meget og det skal købes foder og medicin og de skal til dyrelæge en gang i mellem.
0