To børn og en blog

Hvad skete det med bloggen? Jo, jeg startede nyt job på fuldtid. Sammen med to småbørn betyder det en rimelig stram tidsplan i hverdagen. For ikke at køre sur i det, gælder det om at skrue ned for forventningerne. Jeg kan ikke nå meget andet end job, madlavning, putning og vasketøj. Kedeligt ja, men det er en periode og lige nu er det børnene der er i fokus og job. Det er jo ikke så fedt at dele ud af syge børn og pasta med ketchup, deraf ingen blog. Men her kommer lidt billeder fra efteråret.

Der blev solsikker til sidst.
Og buketter.
Og majs!
Og drivhuset gav fint udbytte. Her en god omgang chili eller peber mix!
Så glad for mine høns der lægger de flotteste æg!
Artiskokker i november!

Nu nyder vi juleferie og slapper af. Jeg er begyndt at tænke over hvordan jeg får lavet en køkkenhave der kan fungere med det her fuldtidsjob og to børn… Det bliver nok noget med engsblomsterblanding der bliver spred ud i store mængder 🙂

Iskold strandtur.
Hygge med bamserne.
Hygge med hund.
Og en hvid jul!
3

Pelargonierne er flyttet ind

Sommeren er slut og pelargonierne er flyttet ind. Hvilken sommer det har været! Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte…. 

Vi er blevet gift! Først med familiebryllup i sommerhuset i Sverige også kæmpefest her hjemme på gården for alle vennerne. Begge dele var fantastisk og lidt kaotisk.

Lige ovenpå bryllupet startede jeg nyt job og Thomas tog over på barsel her hjemme. Stor omstilling for hele familien.

Det er ikke meget tid i haven men det hele er bare lækkert der ude. Solsikkerne er kæmpestore (det lykkedes til sidst efter at have sået direkte to gange og forspiret en gang), jeg har for første gang masser af peber i drivhuset og kålen står flot igen efter nogen hårde uger med små sorte biller, måske rapsbiller? Men melonerne blev ikke til noget, de skulle have haft et langt lunt efterår og det ser det ikke ud til at det bliver i år. Til gengæld er æblerne snart færdige!

Idag har jeg badet det (måske) sidste sommerbad og nu ser jeg frem til efterår og at indfri mit tredje og sidste nytårsforsæt. At gå med i vinterbaderklubben i Guldborg. Det bliver så skønt!

0

Køre langt med små børn

Vi plejer at køre til min families sommerhus i Tjust skærgård hver sommer, det er en tur på ca 600 km fra Falster. Men nu er min mormor 93 år og hun klarer ikke at rejse til sommerhuset længere. Så for at kunne se hende, har vi valgt at køre hele vejen til min hjemby Uppsala. Det er over 800 km med en 6 måneders baby og Ruth på 3,5 år. Modigt eller bare dumt?

Det vigtigste ved en lang tur er selvfølelig en god chauffør. Jeg tog natten så Thomas var godt udhvilet (well vi vækkede ham kl 05.30 men det er ok for en småbørnsfar).

Mine forældre som har kørt turen et par gange gav os nogen gode stops. Her er vi på Hörle rasteplads, når du kører ind er der bare en masse lastbiler, men 50 meter ind i skoven ligger en lille legeplads og borde ude i naturen. Vi fik stukket benene ud.

Når vi har kørt uden børn har vi altid spist burger, men helt ærligt så smager det ikke godt og man får det bare dårligt bagefter. Så idag havde vi madpakke med. Vi fik rester, spareribs med kartoffelsalat og rødbeder med feta.

Ruths madpakke spise hun på vejen og når vi stoppede kunne jeg fylde kassen op med frugt. Den gad hun ikke at spise så meget af så vi måtte over på chips og cola. Det er ok en gang imellem.

Ruth har fået en tablet til lejligheden. Husk at downloade mange film og spil så de er tilgængelige offline.

Genial baby snak til dem uden tænder…

Vi var mest bekymret for lillemand men han klarede det så flot. Jeg sad ved siden af ham og fodrede ham med snaks og mælkeflasker. Hvis han stadig ammede ville det være en anden sag, men nu går det bare så fint. Kalle elsker bølgebrus, så når han begynder at se træt ud får han en tynd dyne på og så tænder jeg for White noise appen. 10 timers køretur gik overraskende nemt! Vi valgte at kun lave to stop men begge på legepladser og ca 1 time per stop. 

0

Starte til ridning som voksen

Et af mine tre nytårsforsæt var at starte med at ride. Som barn og teenager var jeg en rigtig hestepige men som voksen har jeg kun været ude på et par ture.

Jeg var spændt på hvordan det ville være at ride igen, om jeg ville kunne finde ud af det. Det viste sig være som at cykle. Jeg er ikke bange og jeg har stadig god balance på hesten, selv om jeg mangler en del muskler i mave og ryg.

Overraskelsen er at jeg er blevet bange for at håndtere hestene. Altså at hente dem på folden, gøre klar til ridetur og at ridse hoverne. Især baghoverne. Det går ikke at man er bange for hesten. De kan fornemme det og så vil hesten ikke stole på dig som leder, det kan faktisk udvikle sig og blive farligt da hesten kan begynde at teste hvor dine grænser går.

Jeg vil jo gerne ride så jeg har taget hjælp af Lenette der ejer stald Litir. Hun hjælper mig med at komme mig over den her usikkerhed så at jeg kan udvikle et godt forhold til hestene og nyde ridningen.

0

Ferie på Falster

Min søster med familie er på besøg og vi er turister her hjemme på Falster.

Pålægschokolade findes ikke i Sverige så morgenmad med lys og mørk chokolade og tebirkes var meget eksotisk og ikke overraskende et hit hos børnene.

Så tog vi på stranden. Vi glemmer ofte at bruge alle de fine strande der findes her og det var stadig ikke et øje på Hesnæs på trods af restautant og bager..

I morgen går turen til Knuthenborg. Ruth har fået et årskort så vi er der ret ofte… I morgen er det Thomas der tager med jeg har været der 5 gange i år hehhe.

0

Barselsbesøg på Muld

Vores venner, der lige har fået barn passer gården Muld i den her uge. Vi er taget op for at besøge dem!

Kalle vågnede kl 05 og Thomas fik mig overtalt til at vi skulle køre til første lur, det er ca kl 07. Vi fik spist morgenmad og pakket bleer og gummistøvler og tøj og tandbørster og kl 07.15 rullede vi ud fra gården. Husk det, hvis i inviterer en børnefamilie. De dykker måske op allerede kl 08.

Muld er en økologisk gård med restaurant, hvor de udelukkende serverer mad de selve har dyrket.

Her er bare så smukt. Grønsager og blomster i et stort mix.

Så mange fine haverum, virkelig inspirerende!

0

Mange små artiskokker

2019 og 2020 høstede vi de første artiskokker allerede i slutningen af maj. Men i år, med det lange kolde forår måtte vi vente en hel måned mere. Nu kommer de endelig!

De lila “purple de provance” må stå og blive til blomster. De er smukke men smager knap så godt som “green globe”.

I år vil jeg prøve at koge mine artiskokker dem med grøntsager som i den her opskrift.

0

Den nye bager på Hesnæs havn

Restauranten Pomle Nakke har åbnet en bager i Hesnæs havn.

Perfekt, så kan man købe en kardemomme snegl og en kaffe at tage med på stranden.

Der ligger også en fiskerbåd hvor man kan købe fisk i havnen.

Til højre fra havnen ligger den store strand med Pomle Nakke. Men til venstre er der også en lille fin strand hvor det næsten aldrig er nogen mennesker. Det var ikke så godt vejr idag, så det blev bare soppebadning, men det bliver faktisk ok hurtigt dybt her og er fin sandbund.

Også ligger det her vilde kæmpe hus lige ved stranden. Wow en beliggenhed! Gad godt at komme ind og kigge på det en dag.

1

Vi fejrer!

Idag fejrer vi hele familien. Jeg har fået nyt job! Thomas har bestået sin køreprøve og og Ruth er gået på sommerferie fra børnehaven. Nu er det ferie og vi fejrer med blomsterkranse. 

Du er blevet å stor min lille pige!

Thomas købte et kilo stenbiderrogn sidst på sæsonen (da det var til at betale) og nu ligger det små portioner klar i fryseren til festlige lejeligheder. 

Det var svært at sige op… Jeg har været så glad for mit job de sidste tre år og har de bedste kollegaer. Men nu fik jeg muligheden for at arbejde meget tættere på, nemlig på Royal Unibrew i Faxe og i en rigtig spændende stilling. Så må vi bare se om det bliver tid til bloggen…. 

0