Back in business

Vi sluttede ferien af med et ordentligt brag af en sommerfest – det er tradition siden vi flyttede ind. Helt fantastik at se alle ens venner stå og danse på gårdspladsen lige omkring der hvor jeg normalt parkerer min bil når jeg kommer hjem fra arbejde. 

Vi har de sødeste venner, det var omkring 100 mennsker til festen og alt gik bare så nemt og godt og det var ikke fordi at vi ikke gav den gas! 

Nu er ferien og festerne slut og det er tilbage på arbejde. Også i huset og i haven. Igår kom der endelig noget regn her nede (har være sygt tørt frem til nu) så jeg var ude og plantede dild, koriander, spinat og salat. Nu må vi se om de kommer op og bliver til noget før det bliver vinter. Men jeg har tidligere haft god succes med at så ting sent her – vi har næsten aldrig frost grader. 

Vi er også gået i gang med to projekter – et udendørs når det er godt vejr. Nemlig at male det nye træværk vi har fået under taget ved hoveddøren. Prøvede først med en stige men det var for højt, det kunne jeg ikke. Så vi måtte stille stilladset op. 

Det andet projekt er indedørs, det er den gamle gang og trappe der stadig ikke er færdigt (det er ikke sket en skid, men nu skal det!). Jeg fjerner tapet som sædvanlig, det er stadig sjovt! Men jeg skal huske at have et tørklæde over håret næste gang. Byggestøv i håret er bare nederen. 

Posted in Hus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *