Jag må indrømme at jeg godt kunne tænke mig at den her blog blev lidt mere kendt og lidt mere besøgt. Jeg må indrømme at jeg gerne vil have havehandsker og gummistøvler i sponsorgave. Nogen gange kigger jeg på andre blogger, hvad gør de? Hvordan er de blevet så store?
De blogger jeg selv følger og vender tilbage til, har smukke superstylede billeder der inspirerer, men som også giver en følelse af misundelse. Jeg kan drømme mig væk i deres perfekte morgenmad eller tøj eller indretning. Men billederne skaber også en følelse af at mit liv ikke er godt nok, fordi at jeg spiser resterne af min datters yoghurt til morgenmad og alt mit tøj ligger i en stor bunke på gulvet.
Skal jeg kun vise billeder af flotte blomster og kager på bloggen selv om det ikke er sådan min hverdag ser ud? Er det nogen der vil læse om mit vasketøj og min kedelige ostemadsfrokost? Jeg spurgte en veninde til råds og hun sa noget meget godt, at jeg skal gøre det som gør mig glad og det som jeg kan lide og ikke tænke på hvor mange der læser med eller om jeg får et par havehandsker med posten. Det er rejsen der er målet. At skrive bloggen er sjovt i sig selv og behøver ikke at være knyttet til et mål.
0
Hej Maria. Jeg har i tidens løb fulgt at par mor-bloggere, hvor deres blogs er døde, fordi det er på Instagram at de mange følgere, og dermed spons, er. Det synes jeg er ærgerligt for mig, for jeg gider ikke Instagram. Men jeg forstår selvfølgelig godt, at hvis man skal leve af en blogger/influencertilværelse, så må man være der, hvor pengene er. Personligt undgår jeg Instagram, fordi det for mig bare er et kaninhul af “perfekthed”, og det giver mig ikke noget, at se på det. Til gengæld synes jeg at din blog er hyggelig at følge, den afbilleder et troværdigt liv.