Hvad jeg kan lære af en på to

Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg og mange med mig er deprimerende og har det skidt når vi samtidligt har det så ekstremt godt. Vi har jo alt man kan ønske. Så igår pointerede L fra kollektivet at min datter “hun elsker virkelig livet”. Hun elsker feks. at drikke vand. Når hun får et glas vand så drikker hun store mundfulde og hver gang hun synker kommer det er Ahhh! Mmmm! Jeg kender ikke nogen der kan nyde et glas vand som hende. Det er jo også noget af det lækreste, et glas friskt vand. Det er en skøn følelse at drikke slukke sin tørst og lille R formår virkelig at sætte pris på det. Hun elsker også mad. Her bliver det skovlet ind og hun kan sidde og hoppe og danse på stolen fordi at det smager så godt og hun er så glad. Hun går næsten aldrig men løber rundt med armene oppe i vejret. R er på opdagelse og hun ser og føler, hvor smuk vores verden er istedet for at bekymre sig over en kunde der ikke har svaret tilbage eller at prisen på træpiller nu igen er steget.

En af grunderne til at vi er så mange der ikke lige ser alle de her gode ting i livet tror jeg hænger sammen med at vi har så meget at tabe. Vi lever som konger men vi ved også at en skilsmisse, sygdom eller fyresedel kan få hele korthuset til at falde (måske ikke det hele). Vi er helt vildt priviligeret men ved også at vi skal holde os på måtten og være produktive dygtige borgere for at få lov til at beholde den her frihed og overflod. Selvfølelig skal man yde for at nyde og jeg har intet imod at betale skat og at arbejde, men det er et stort pres der ligger på børnefamilier og det føles forkert at stresse rundt for at nå at gå på arbejde, hente, lave mad og gå tur med hunden. Jeg har besluttet mig for at gå (endnu mere) ned i arbejdstid, selv om det bliver lidt hårdt økonomisk. Jeg håber at det vil give plads til at sidde og nyde et glas vand og dele min datters begeistring.

En god bog!

Min far gav mig en bog i julegave, det var en af min farmors ynglingsbøger, så ikke noget nyt men en god lidt ukendt klassiker som holder.

Bogen hedder Væggen og er skrevet af Marlen Haushofer udgiven 1963. Den handler om en kvinde der tager op i en jagthydde, men pludselig er området omkring hydden afskåret fra resten af verden af en usynlig væg. Kvinden må lære at klare sig selv, både at dyrke grønsager og at leve alene uden andre mennesker.

Selv om bogen er 60 år gammel føles æmnet ret oppe i tiden. Nu er det jo meget populært med programmer som; alene i vildmarken, øen og nak og æd.

Bogen er veskrevet og interessant, kan klart anbefales!

Endnu en gråvejrs hundetur

Endnu en grå og overskyet dag… Jeg låg desværre med halsbetændelse da solen viste sig tidligere på ugen. Men selv om det er gråt og vådt så vil hende her gerne ud:

Vi har passet min svigerfar hund i den her uge, hun er den sødeste og mest velopdragne hund men hun er også vant til et helt andet aktivitetsniveau end vi kan tilbyde her hjemme, især da jeg også har været syg. Det piner mig når jeg ikke kan passe ordentligt på mine dyr. Hun har brug for en masse motion så det skal hun selvfølgelig have.

Heldigvis har en fra kollektivet hjulpet og løbet nogle gode turer med hende i skoven. Og selv om det var gråt og blæsende var det også rigtigt skønt at komme på stranden idag efter et par dage under dynen i sofaen.

Vores hund blev hjemme i sengen han er helt færdig efter en uge med besøg hahahha.

Nu klør det i fingrerne

Forårsblomsterne kigger op alle vegne og idag gik jeg igang med frøposerne! Jeg såede salat, radiser, kål og sommerblomster. Nu står de og forspirer i drivhuset. Det er jo lidt tidligt men kommer det hård frost kan jeg tage dem ind et par dage. 

Indenfor er chili og artiskok plantet om første gang. 

En lille spire

Jeg er stadig rimelig flad, men jeg kan mærke at jeg er mere OK med det og tager mig den tid jeg har brug for for at ladde op også hjælper det med lidt små grønne skud der er på vej op over det hele. 

Den anden januar såede jeg årets første frø. Det blev til to bakker med totalt 25 artiskokplanter og fire bakker med forskellige chilier. Tre har jeg fået i gave og en var sidste års høst. Vi har stadig masser af dem, både tørret og i fryseren. 

Forspiring af chili og artiskok i januar

Det hele blev pakket ind i plastik (for at holde på fugten) og stillet ind på badeværelsegulvet med gulvvarme. Varmen får frøerne til at spire. Når de så er kommet op og fået de første kimblade kommer de op at stå i vores ikke opvarmede gildesal under et sydvendt vindue. Det er ikke nok lys men det er koldt nok til at de vokser stille og roligt uden at blive for ranglede. 

forspiring af chili og artiskok på gulvvarme

Tang og en gåtur om dagen

Sidste dag på en lang og meget tiltrængt juleferie. Min psykolog har givet mig i opgave at gå en tur med vores hund hver dag for at få lidt tid for mig selv, hvor det ikke bliver stillet nogen som helst krav. Et meget godt råd, tror desværre ikke at jeg er kommet ud mere end en håndfuld gange og det siger måske også noget om hvor svært jeg har det med at tage tid til mig selv. Idag var vi i hvert fald på stranden. Her var en masse tang!

Ikke så indbydende hvis man vil ligge på standen og bade, men en masse guf til mine aspargesplanter – og måske også kål? Nu skal jeg bare have overtalt min kæreste at køre ned med traileren og fylde den op…. 

Nyt år, new beginnings?

To måneders stilhed på bloggen, jeg har ikke rigtigt haft lyst til at skrive. Helt ærligt så har jeg faktisk ikke rigtigt haft lyst til noget som helst. Selv om jeg har en fantastisk mand, den dejligeste datter, hund, hus, godt job – jeg har jo alt, så har jeg ikke været glad.

Det hele startede bare med en dårlig dag. Dem har vi jo alle sammen. Men næste dag vågnede jeg igen med “tunge sko” også igen dagen efter. Efter en måned med lavt humør og energiniveau var jeg rigtigt tæt af det hele og nærmest hver gang det kom en pause, tit når jeg sat alene i min bil, begyndte tårerne bare at trille. Jeg viste ikke hvorfor. En måned mere gik og jeg følte mig mere og mere presset og ked af det. Jeg havde ingen appetit og begyndte også at have svært at sove. Ikke så gode tegn… Heldigvis har jeg som sagt, en fantastisk mand der en dag sagde til mig at jeg skulle sygemelde mig og tage en dag for mig selv.

Det var en lettelse at fortælle mit arbejde og min familie at jeg faktisk ikke har det særligt godt, men det er stadig svært for mig selv at forstå og acceptere. Jeg har fulgt min drøm og skabt det liv jeg gerne vil, hvorfor er jeg så ikke glad? Jeg har måtte acceptere, at lige meget hvor gode betingelser man har i livet, så er det nogen ting som man bare skal igennem at lade som ingenting og skamme sig over at være deprimeret når man er priviligeret, det hjælper ikke. Så kommer man ikke videre.

En lang juleferie med masser af hvile har helt klart hjulpet. Der er gode dage og mindre gode dage, men jeg føler ikke længere fuldstændigt emotionelt drænet. På mandag starter arbejdet igen, jeg er lidt bange for at ryge ind i samme “tage sig sammen” mølle hvor jeg laver mine opgaver men ikke med et smil. Det går ikke i længden, jeg skal mærke efter og jeg skal tage det stille og roligt, en ting af gangen og huske at holde nogen pauser. 

Jeg håber at jeg igen kommer til at have lyst til at skrive og tage billeder her. Time will tell. 

Hvidløgstid

Jeg sætter mine hvidløg tidligt i år. Jeg syntes at det er blevet hurtigt koldt og vådt -er det ikke det? Først har jeg fjernet mit halmdække, så blandet jorden op med en halv trillebør kompost. Så hvidløgsfadene ned også topper jeg med 10 cm blade. 

Jeg deler dem selvfølelig ud i fade før jeg sætter dem ud.

I år laver jeg en test, jeg har ca 2 meter med mine egne hjemmedyrkede hvidløg og ca 2 meter med købte. Så må vi se om mine hjemmedyrkede er bedre til klimaet og jorden i min køkkenhave end de købte…. Jeg har helt glemt at alle billeder bliver så brune/grå om vinteren heheh og den er jo først lige ved at starte. 

Nyt bed a la Sara Bäckmo

Jeg døjer lidt med tidsler i min have. Ret meget faktisk. Så nu prøver jeg Sara Bäckmos model for at lave nye bede. Først har jeg fjernet det meste af ukrudtet, så på med pap også plantedele, blade og alt muligt ukrudt. 

Meningen er så at pap gør at rod-ukrudtet f.eks. tidsler ikke får noget lys og dør. Når kartonen efter et års tid er gået i opløsning er ukrudtet død eller i hvertfald svækket. 

Jeg tænker at jeg skal have nogen store planter her næste år. Måske kål eller artiskokker så kan jeg lave et hul i kartonen og sætte planeten ned i hullet.