At have dyr

Som barn gik jeg tur med min (danske) nabos hunde og når hun var på ferie passede jeg hindes kat. Jeg var en rigtig hestepige og det var i stalden jeg lærte at omgås med og at opdrage dyr. Jeg lærte at være en leder, at kontrollere mine følelser og at virke selvsikker selv om hesten var stor og nogen gange en smule farlig.

I byen havde vi ikke dyr, jeg syntes ikke at katte skal bo i lejeligheder (vi tog en hjemløs killing med hjem til lejeligheden en gang men når den var kureret fra lungebetændelse, lopper og lus så kom den til en dame på landet). Nu har kollektivet to katte, Tove og Leif og mig og T har en hund der hedder Skipper. Selv om jeg har meget erfaring med dyr så er Skipper mit første rigtige kæledyr og jeg er overrasket over det forhold man får til en hund. Han er jo en hund men han er også lidt min store baby. 

Skipper som hvalp <3

At have en hund, i et kollektiv med have er ret nemt. Vi prøver at gå tur med ham én gang om dagen (han bliver også lukket ud på vore 1,7 hektar have hvor han løber frit når han selv går hen til døren) og de andre i kollektivet er meget flinke til at tage ham med, hvis de skal en tur i skoven eller på stranden. Det er også næsten altid nogen hjemme, så det er ikke så tit vi har brug for at få ham passet. Hvis vi ikke boede sådan her ville jeg føle mig meget bundet da hunden jo ikke kan være alene hjemme for længe af gangen og skal ud og luftes 3-5 gange om dagen. 

Katte er bare nemt, altså når de selve går ind og ud af kattelemmen og udretter deres behov udenfor. Vi Tove og Leif mad en gang om dagen, en ormekur og en loppekur en gang i mellem og keler med dem i sofaen. Kattene kommer fra Falsters Kattehjem og er bare så søde og rolige, selv over for børnene, der nogen gange tager ret hårdt i dem. 

Vi har jo også høns og det dyr har jeg ikke helt luret endnu. De er en anden type af dyr. Dem vi har nu er så fine, store og rolige. Men jeg forstår dem ikke og de er ligeglade med mig… 

At have dyr giver livskvaliet. Det er så afstressende at ligge i sofaen med en kat på maven og børnene elsker dyrene. De griner og skriger når de ser dem. Men det tager tid, de sviner sygt meget og det skal købes foder og medicin og de skal til dyrelæge en gang i mellem.

Vores hund!

Mig og min kæreste har en hund, det skal man når man bor på en gård. Vores hund hedder Skipper og er et gadekryds. Hans mor er en brun kongepudel og faren er en blanding mellem Jack Russel og australsk hyrdehund. Vi hentede ham på min kærestes fødselsdag sidste år-jeg tror at det var hans bedste fødselsdagsgave nogensinde.

Skipper er nu næsten et år og en lille teenager. Han lærer hurtigt og er glad for at bruge sit hoved, men vi kæmper lidt med hans vagthundsgener. Når vi får gæster så gør han og skal hilse -nogen gange lidt for meget. Det skal trænes!

skipper

Strandmad!

En lang pinseweekend gav tid til hyggelige hundeture bland andet til en “ny” strand (altså hvor jeg ikke har været før). Stranden var bedre som hundestrand end badestrand men bød også på lidt lækkerier i form af strandkål og strandkarse. Det hedder vist  strandkarse men det smager som peberrod/wasabi. Strandkålen kom i en salat og karsen blev mortelet og blandet med lidt aioli, godt tilbehør til aftenens havørred-shashimi.

fullsizeoutput_64.jpeg

Beach 2017

Jeg har idag sået de første hold ærter med hjælp af en lille 3 årig have-ven og sat 90 majs til forspiring (det skal blive et læhegn). Skipper er også klar til sommer i sin nye redningsvest!

På søndag har vi have-dag med hele kollektivet. Her skal vi få gravet jordbærbedet op og plantet om i flotte rækker som kan høstes og luges. Vi skal lægge de sene kartofler efter den her metode: http://www.permakulturhaven.dk/nyttige-metoder og  lægge de sidste to rækker af tidlige kartofler. Glæder mig meget til at have det på plads.