Tid til fisk

Jeg er så heldig at min kæreste fisker og fanger lækre havørred til os. Nu har han også røget nogen og de smager bare så godt. De er tilpas salte og har en rigtig fin konsistens, ikke slimede men mere tørre end dem man køber. 

På den her tid på året får jeg lyst til sild, kartfoler, dild, rejer, æg og fisk. Den her sild plejer min far at lave, nemt og lækkert! 2 pakker matjes fileter skåret i stykker,  2 kogte hakkede æg, 1 hakket rødløg, hakket dild og purløg. Til sidst smelter du lidt smør til det bliver gyldent og hælder over det hele. 

kartofler fra haven

I Sverige spiser man altid “gräddfil” til sild, det er en lidt syrligere creme fraise der neutraliserer sildens lidt skarpe smag, prøv det! 

Påske!

Nu starter påsken men uden de store familiesammenkomster og påskefrokoster… Vi må gøre det bedste ud af det og hygge her hjemme. Jeg vil fylde hele huset med forårsblomster, jeg skal plukke i haven og købe mig fattig. Det skal være blomster over det hele! 

Det her er fra maj sidste år men porcelænshyacinterne er på vej allerede nu. 
Græsset i frugthaven må ikke slås for her vokser det forglemmigej.

Jeg vil også gerne lave lidt påskepynt sammen med R. Jeg har lavet en lille Påske Pinterest mappe her. Vores høns læger bruge æg så måske skulle vi prøve det her:

Gemt fra instagram

Den her type af post læser jeg tit på andre blogs og jeg kan selv godt lide dem, så her kommer det. Her er hvad jeg har gemt på min Instagram i februar:  

trailer for den største lille gård
Den her film skal jeg se i hyggelige Gloria biograf. 
Fröken Frida
Alt er så smukt hos @froken.frida og forvandlingen af det her skab er helt vild!
smuk Sabelpoot høne i sort hvid.
Så flot en høne hos Sofia Sundmark. Racen hedder Sabelpoot. 
Mmmm jeg gemmer meget mad fra Instagram, her nudler fra Tidningen Buffé.

Hvad bringer det nye år?

En af mine venner er begyndt at læse tarot kort. Eller hun har læst meget tarot men for mange år siden og nu er hun startet op igen. Vi har holdt nogen opvarmnings sessions i vores kolonihave og det har bare været så hyggeligt. Nu skal jeg have en snak med hende om hvad der ligger i korterne for 2019. Kortene åbner op for så fine samtaler og giver nye perspektiver på ting som man måske har gået og tænkt over men ikke sagt højt, måske en gang ikke for sig selv. 

tarotkort læggning

Første advent

Idag er det første advent. Mig og lille R skal til farmor og lave juledekorationer og spise æbleskiver. Det er en gammel tradition og faktisk tror jeg at det var til 1e advent som jeg mødte Ts familie første gang (mange år siden). 

Jeg vil gerne lave et par kranse til hoveddøren og til glasdørene i vindfanget. Hoveddøren er Parkgrøn – så kranserne der skal ikke være så grønne. Her er lidt inspiration fra Pinterest, vi må se hvad jeg selv kan bikse sammen… 

Fra www.lantliv.se
www.itsmjed.com
www.mycozyretreat.com

Badeværelse planlægning og inspiration

Nu starter renovering af nye badeværelset! Vi har et gammelt meget lille badeværelse uden vindue og er startet med at rive en væg ned, ind til et lille værelse ved siden af badeværelset. Samlet bliver det nye badeværelset ca 15m2.

Sådan her ser det ud nu:

badeværelse renovering

bad renovering

Og sådan her skal det blive… På gulvet bliver det hvide 8 kantede fliser, med sorte firkanter og jeg har også købt et badekar som det her men mørkeblå udside.

Billede fra pinterest. 

Der skal også være en bruseniche med en glasvæg på den ene side og forhæng på den anden. Håndvasken skal stå ovenpå en bordplade, magen til dem vi har i køkkenet. Se mere her på Pinterest 

bad

 

Blogs jeg læser

Min bedste haveinspirationsblog er den svenske Skillnadens Trädgård af Sara Bäckemo. Hun har en rigtigt god Youtube kanal og også en pod sammen med Farbror Grön der hedder Två odlare emellan.

Jeg er også meget glad for er Karna Maj. Hun har en masse erfaring og har bland andet været redaktør for havenyt.dk og praktisk økologi og så bor hun på Lolland så jeg tror at vores haver har lidt samme klima og forudsætninger.

Jeg finder mange gode opskrifter på lantliv.com og så følger jeg Sandra Beijer og Elsa Billgren. 

Heartbeats

Jeg var et kæmpe fan af Ungabunga-kanalen og blev bare så glad da jeg fandt Le Gammeltofts webradio Heartbeats. Jeg hører det når jeg er på arbejde og har en Spotifyliste hvor jeg gemmer alle de gode sange. Altså dem der findes på Spotify, et er mange remixes som jeg ikke kan finde andre steder men det er også lidt charmen med Heartbeats, det føles virkeligt at det er en musiknørd med god smag som har lavet playlisten. Det er virkelig meget inspiration at hente. Prøv det, det er gratis og uden reklamer. Jeg er mest glad for deres flowradio men det er også en del podcasts og mixtapes.