Med corona er interessen for at flytte på landet steget og mange drømmer også om at bo i kollektiv. Jeg kan se at i er en del der finder min blog, fordi at i har søgt på “kollektiv på landet” og at klummen jeg skrev for Boligliv for to år siden, lige er blevet lagt op igen.

Nu bor vi faktisk ikke i kollektiv mere, den familie vi boede sammen med er flyttet tilbage til København og istedet lejer vi en del af huset ud til to venner men jeg vil gerne dele mine erfaringer, med at starte og bo i kollektiv på landet.

Vi flyttede fra København til Falster for fem år siden og det var mig og min kæreste der fandt huset og købte det. En lille præstegård på 450 meter 2. Det var alt for stort for kun os to men det var heller aldrig planen. Vi ville have et stort åbent hus hvor venner kunne komme på besøg og hvor det var liv og fest. Vi havde et vennepar som vi lærte at kende på en musikfestival og vi tænkte at dem vil vi gerne prøve at bo sammen med. De er nogen seje typer så de besluttede sig for at de gerne ville flytte sammen med os i det her kæmpe hus, som den gang, ikke var i den bedste stand. Tak for det N og L, det er først nu jeg kan se hvilken kæmpe tillidserklæring det var <3

Vores kollektiv var aldrig et kollektiv i den forstand at vi ejede huset sammen. Faktisk så var det andet par “bare” lejere. Det her har fordele og ulemper. Fordelen er at det er meget nemmere at købe et hus to personer sammen end fire. Hele banklån processen er ikke lavet til kollektiv-eje og det er ikke nemt at købe et hus som en andelsforening eller med flere parter. Det kan dog, lade sig gøre hos alternative banker som feks. Merkur. Ulempen er at man ikke er ligestillede i kollektivet. Vi delte det op sådan at mig og min kæreste betalte for renovering (nyt køkken, badeværelse, el, afløb, etc) da det jo er vores hus og investering også delte vi omkostningerne for at bo i huset (mig og min kæreste betalte også stadig for lånet). Det er vigtigt at snakke de her ting igennem og finde den ejerskabsform der passer jer. Den her Facebook gruppe har meget god information og er et godt sted at høre om andres erfaringer: Bofælleskab ::: Kollektiv

Selv om vi ejermæssigt ikke var et kollektiv så levede vi rigtig meget som et. Vi spiste sammen hver dag og så fjernsyn sammen i sofaen om aftenen. Vi lærte hinandens venner og familie og kende og vi fik børn samtidigt. Vi var som en stor familie. Faktisk mere som familie end venner. Jeg savner hverdagen i kollektivet rigtig meget. Jeg kan godt lide at lave mad, men det er sjovere at lave det til mange og når man kun skal lave mad en gang om ugen så laver man også noget ekstra ud af det. Vi brugte appen Weshare til alle fællesindkøb.

At som småbørnsfamilie kunne være fire voksne som deles om at hente/bringe i børnehave, handle ind, lave mad og passe børn er en kæmpe fordel og det giver så meget mening. Men at bo sammen når man har børn kræver også at man er åben og snakker om opdragelse og grænser. Vores datter havde en periode hvor hun bed den anden pige. Det var ikke sjovt.

Jeg kan kun anbefale at prøve at bo i kollektiv men måske at teste det af med den her lejemodel fremfor at købe noget sammen, det gør det jo også nemmere hvis man vil flytte fra hinanden igen. Familien som vi boede med flyttede tilbage til byen på grund af arbejde og vi er stadig rigtig gode venner. Spørg endelig løs hvis det er noget i undrer over i forhold til kollektiv!