Weekend planer

Det er allerede ved at være weekend igen! Det skal gøres rent i hønsehuset og købes ny mad til dem. Vi er langt fra løbet tør men med min voksende mave er det svært at nå ned i bunden af fodertønden 🙃

Se hvor flot ham her er blevet!

Jeg skal også ud og hente hindbærbuske hos en dame på Møn. Efteråret er et godt tidspunkt at plante nye træer og buske. Spørgsmålet er bare om hindbærene skal stå i det gamle jordbærbed eller langs med hegnet på køkkenhaven….

Det sidste som jeg gerne vil nå i weekenden er at tage til Bogøs æbleplantage Café Farø Vad og lave most. Her kan man selv plukke æbler og få dem presset og det koster kun 10 kr literen! Desuden serverer de sydhavsøernes bedste burger….

0

De sidste sommerdage

Jeg mindes en helt fantastisk smuk dag i foråret da mig og R lavede pandekager og tog her ud. Det var en god Corona dag, selv om det betød arbejde til sent om aftenen når vi kom hjem igen. 

Nu var lyset blødt og vandet varmt og stille.

Dejligt at have mine forældre på besøg fra Sverige. Ingen ved rigtig hvornår de kan komme igen… Men vi håber på start december. Uppsala føles pludselig langt væk.

0

Krebs!

Det er noget af en proces at invitere på krebsegilde men også meget sjovt! Næste år bliver det en større fest (hvis corona er væk).

Yes, det er en baby bump, lillebror er beregnet til januar!

Først kogende jeg krebsene et par ad gangen, ca 1 min i kogende vand.

Så til lagen. Til ca 1,5 kg krebs brugte jeg: 1 dl groft salt, et par spiseskeer sukker, en bøgebryg øl og dild. Det hele kogdte op også i med krebs.

Krebsen kogede i lagen ca 7 min også stillede jeg dem udenfor for at køle af natten over.

Næste dag, et flot krebsefad! De blev salte men ikke for salte og smagte lækkert af dild.

0

Hus på landet økonomi – en god investering?

Jeg går ret meget op i økonomi. Økonomi er det som bestemmer om vi kan tage på ferie, købe et fint telt eller at jeg kan arbejde deltid og dermed også have tid til have, hund og at hente tidligt fra børnehaven. Men mest er nok økonomi vigtigt fordi at det er noget jeg har lært fra barnsben. En værdi som mine forældre har givet mig. T prøver at lære mig at bruge mine penge og nyde dem men det er svært for mig. Jeg kan bedst lide at se opsparingen vokse.

Idag har vi fået huset vurderet med henblik på at lægge vores  realkreditlån om fra 2 til 1%. Desværre var vurderingen ca 500.000 kr lavere end sidst vi fik vurderet, selv om vi har investeret 300.000 kr i reparationer af tag, skorstene og nye vinduer og 70.000 kr i et nyt træpillefyr. Av av av, så skulle det jo gerne have steget med 200-300.000 kr. Men det er OK, 2% er jo ikke meget og det nye fyr kommer til at spare os mange penge både på varme og el-regningen. 

Vi er glade for den fine vurdering vi fik efter den store renovering  (her investerede vi 400.000 kr og værdien steg med 1 mio) og at renten på det tidspunk var lav (selv om den er endnu lavere idag) og fokuserer på at få de løbende omkostninger ned. Vi har skiftet forskring fra Tryg til Topdanmark og dermed sparet ca 4000 kr per år og det nye træpillefyr skulle gerne også være en investering der betaler sig hjem indenfor 10 år.

Men vi må se i øjnene at det der betyder mest er boligmarkedet og det kan vi jo ikke rigtig påvirke. Jeg tror stadig at når den nye togforbindelse til København er færdig så stiger markedet her. Alle har jo ikke råd til at bo i København og sådan som verden ser ud nu er det nok også flere der gerne vil ud på landet og arbejde hjemmefra. Vi er så glade for at bo her, men for mig er det stadig vigtigt at det også er en fornuftig investering og at vi kan komme ud af det hvis det er det vi vil en dag. Det er nok det økonomi betyder for mig, det er frihed. 

0

Det sidste ud af ferien

30 grader, lidt overskyet og ikke en vind. Perfekt til en familietur i Ts fiskebåd.

Vi sejlede ud fra Guldborg.

Storfiskeren gik efter makrellen.

Mig og R fangede vandmænd.

Pænt meget sol, vi var glade for at vi havde parasollen med!

Makrellen købte jeg i fiskebilen, ingen fangst idag men mange dejlige bad og en rigtig sommerdag.

0

Klar til start

Yes! Vand i hanen og alle har fået et bad også bamserne.

Nu vasker vi tøj og gør klar til at hverdagen starter igen på mandag.

Sommeren er snart slut og også livet for den hvide hane her. Mr Gray bliver eneste hane i hønsegården.

Hvad skal jeg lave med alle brumbær? Udover marmelade. Kager, saft eller slik måske?

0

Forsikring af hus på landet -nedlagt landbrug

Det er mange der kontakter mig for at de gerne vil flytte på landet, men er i tvivl omkring hvad det endelig koster? Ofte har de en idé om at det er billigere at bo på landet end i byen og det er det også samlet set. Især fordi at 2-3 mio rækker ret langt her, hvor man i byen måske skal ud og låne 4-6 mio for at købe et hus. Det er også meget meget lavere ejendomsskat i udkantsdanmark end i byerne.

bilforsikring

Til gengæld skal du bruge en bil (måske to?) og store gamle hus, koster også at vedligeholde og varme op. Og at forsikre. Nu har jeg kun boet i lejelighed tidligere så jeg ved ikke hvad det koster at forsikre et parcelhus i en mellemstor by. Men vores hus kan kun forsikres som nedlagt landbrug, selv om det er en præstegård. Det er fordi at vi har over 1,5 hektar jord, en lade og en stald.

forsikring af nedlagt landbrug
Laden vaskes og males. 

Som førstegangskøbere valgte vi den billigeste forsikring vi kunne finde. Det var måske en OK beslutning som sådan, da vi ikke har brugt vores forsikring (endnu), men hele selskabet gik i konkurs lige før juleaften. Det var pænt stressende at finde et nyt selskab der ville forsikre os før jul og nytår (højsæson for indbrud). Det er ikke noget der klares over telefon/mail men det kommer en forsikringsmand/kvinde og kigger på huset. Vi måtte få det ordnet i en hast også kom det også til at koste omkring 16.000 kr om året. Det er mange penge for os. Nu har vi skiftet til Topdanmark som kunne gøre det noget billigere og faktisk med en bedre dækning. Se over dine forsikringer, det er sikkert penge at spare. 

Vi har også ret mange andre forsikringer som f.eks. hundeforsikring til ham her (inkl. tænder og medicin). 
0

Lolland Falsters bedste strande

Sidste post i serien “reklame for lokalområdet”. Læs også om de bedste steder at overnatte og mine anbefalinger til spisesteder

Når jeg skal bade tager jeg til Gåbense havn, der er to badebroer, fint vand og fin sandbund. Vi kan se Gåbense fra huset og da jeg elsker en hurtig dukkert er det skønt at bo tæt på et godt badested. Men hvis vi skal på stranden med spand og skovl og madpakke, så tager vi oftest syd på. Der er også fine strande på nord Falster, feks. ved Vålsevesterskov men det er tit meget tang og bunden er ikke altid så lækker. Den største strand her på Falster er Marielyst, men jeg vil gerne have lidt mere ro og lidt færre mennesker så den plejer jeg at holde mig fra i højsæsonen. Istedet kan man finde fine strande lidt nord fra Marielyst. 

Hesnæs er en virkelig smuk strand med en smuk skov. Perfekt til en gåtur og en dukkert. Her ligger også traktørstedet Pomlenakke hvor man ka få rigtig lækker mad (men en god ide at bestille bord). 

Sønder Alslev strand og Corselitze Have er også en dejlig udflugt, der er ingen isboder eller så noget. Bare en strand som du ofte har helt for dig selv eller deler med nogen af de heldige mennsker der bor lige op ad stranden (tip, køb et sommerhus her!). 

Billede fra: https://www.visitlolland-falster.dk/turist/planlaeg-din-ferie/corselitze-have-gdk1104359

Jeg blev ret overrasket da vi var med til en filmoptagelse (som statister) på Gedser strand. Stranden var virkelig smuk med hvid sand og klitter. En klassisk dansk strand. Stranden ligger lige syd for lystbådehavnen. 

Nu har jeg kun skrevet om strande på Falster, fordi at vi tit ikke vil køre længere end 20-30 min men der er også mange finde badesteder og strande på Lolland. 

0

Nat/morgen på landet..

Det er skønt på landet men det er mange dyr her. I nat kom vores kat ind med en mus og viste den stolt frem i soveværelset. Hun var også så venlig at give musen videre til vores hund som er mere er god til at lege med mus end sådan at fange dem.

Efter 5 min vild museleg kl 02 i soveværelset, stod min seje seje kæreste op. Han fangede musen med en hånd og smed den levende mus ud af vinduet! (fra første sal). Efter den her episode sov vi fint til R vågnede kl 05 zzZz Ikke hver morgen er hjemmelavet müsli og jordbær. Men nu blomstrer liljerne i blomsterkoven og kirsebærrene er modne.

0