Tomater i vindueskarmen

Jeg har gang i et lille tomatprojekt her hjemme. Drømmen er tidlige tomater i vindueskarmen. Jeg syntes at det er en flot plante der dufter dejligt også kan jeg måske tage stiklinger af dem istedet for at forspire fra frø til foråret.

Forspiring af små tomater til vindueskarmen.

Tilbage i november såede jeg et hold med Wilma busktomat, en lille sort som skal dyrkes i potte. Frøerne skal have lidt varme for at spire og når de får deres første blade er det tid til at prikle om og stille dem køligt men lyst. 

Dyrke tomater indendørs.

Det kan jo være lidt svært at finde et køligt men lyst sted i en lejlighed, jeg har heldigvis mit planterum med en temperatur på ca 15 grader (10 om natten) og plantelys. 

Dyrke tomatplanter indedørs.

Nu skal de her plantes om i større potter, jeg sætter dem så dybt som muligt og klipper måske også toppen af dem hvis de ser ranglede ud. Nu har de sat de første blomster så nu skal det også næring til. Gerne lidt hver gang du vander. Da planterne står kold skal de ikke have ret meget vand, en lille sjat to gange om ugen er fint. 

Wilma lille tomat til potter.

Hvis alt går godt så ser de sådan her ud om en måneds tid også kan de komme ud i vindueskarmen og pryde. Håber det er nok lys i mine store sydvendte vinduer på det tidspunkt. 

0

Overvintring af pelargonier

Da jeg var barn kunne jeg ikke fordrage duften af pelargonier, nu elsker jeg den! Og jeg syntes også at det er en rigtig smuk plante, både med og uden blomster. Pelargonier er en meget nem stueplante. Den behøver ikke ret meget vand eller pleje. Nogen klipper dem helt ned og stiller dem et mørkt og køligt sted over vinteren, det gør jeg ikke. Jeg stiller dem bare i et vindue mod syd, uden radiator også vander jeg ikke ret meget.

De ser lidt blege ud og blomstrer ikke før lyset vender tilbage men jeg syntes endelig at de stadig er smukke med deres grønne blade. I marts begynder jeg at give dem lidt næring og måske en større potte med lidt ny frisk jord. Jeg har købt to dronning Ingrid og taget stiklinger af dem og nu har jeg masser af planter. Foråret er det bedste tidspunkt at tage stiklinger men man kan godt gøre det hele året.

Jeg tager ofte en stikling med som vertindegave for nu kan jeg ikke have flere her hjemme. Bare klip en gren af, fjern alle blade undtaget et eller to. (en plante uden rødder kan ikke “forsørge” så mange blade). Sæt stiklingen i jord og vand den godt. Jeg plejer at sætte en plastikpose med et par lufthuller i over for at lave et godt microklima for den lille plante. 

0

Gode gaver

Min familie har aldrig gået så meget op i gaver, det er ikke så meget med ønskesedler uden man får et eller andet som de andre har haft lyst til at give. Jeg bliver altid glad for det jeg får, men vi ønsker som sådan ikke gaver. Det gør de til gengæld i min kærestes familie, det virker lidt underligt for mig, som at man ligsom “bestiller” gaver. Jeg kan jo bare selv købe de ting jeg gerne vil have? Men det er også ret fedt at pakke en gave op også får man præcis det man har ønsket sig 🙂 Jeg fik så mange gode gaver i lørdags. Overraskelser, ting jeg ønsket og ting jeg købte til mig selv…

Af min kæreste fik jeg et fleece set, det kommer ikke billeder af det fordi at fleecesets er ikke pænt. L i kollektivet havde læst i et dameblad at fleece-set var døden for parforholdet…. Min kæreste har ikke gået i andet det sidste år og jeg gav ham også et i julegave hahahha! Men jeg fik ikke kun fleece, jeg fik også en halskæde med vedhæng til billede. Det var så fint, det fik jeg også for ca 10 år siden med et billede af os to. Nu skal det så opdateres med et billede af hele vores lille familie. 

Blå blomst skål gave fra mormor.

Af min mormor fik jeg en blå blomst skål <3 Hun har så mange skatte i sine skabe, det er det bedste at få noget fra gemmerne. Af mig selv fik jeg en plante som jeg kom forbi i Lidl. Et 1,5 meter højt gummitræd med lyserøde blade til 99 kr.


Her er det nye plante. Kig ind i din lokale Lidl og se hvad de har.
Her er også et gummitræd fra Lidl men er fire år gammel. Den blev meget høj og tynd så jeg måtte klippe den ned men nu ser den ud til at have det fint igen.

Jeg købte også mine ynglings produkter til mig selv, jeg går ikke så meget op i makeup og cremer men elsker et meget varmt karbad. De her “bademælk” fra Weleda er min bedste luksus og afslappelse. Nu mangler bare at få tilsluttet badekaret til afløbet så jeg kan bruge det… 

0

En lille forspiring

I år forspirer jeg meget færre ting end tidligere. Jeg har ikke længere de der perfekte kolde lyse værelser til planterne (det er vores soveværelse nu) og jeg har ikke tiden til det. Planen er istedet at købe planter på planteskolen. Haven er min hobby og jeg skal ikke stresse over det. Det er ok at købe færdige planer og plante ud.  Jeg har dog gang i lidt tomater (som ser ret sløje ud), basilikum, kål, ærter, bønner, chili og sommerblomster. 

Næste hold bliver agurk, græskar og solsikker. I morges havde vi igen besøg af bukken, Skipper syntes at han er ret spændende.  

0

Mormor-plante

Som barn kunne jeg ikke fordrage lugten af pelargonie men den har vokset på mig og nu er jeg ret vild med de runde former og den interessant duft der spredes når du rører ved bladene. 

Jeg sætter ikke mine pelargonier i kælderen om vinteren. De står bare i vinduskarmen og ser måske lidt trætte ud men de klarer den fint. Nu her i foråret så skyder de og sætter nye blade og er så fine. 

Det bliver mange stiklinger og sammen med en fin genbrugspotte er det en udmærket værtindegave. 

0

Chilipasta

Jeg har høstet mine chilier i weekenden og lavet en chili-tomat-pasta til efterårets varme retter.

Den lille høst.  Husk handsker -især hvis du bruger kontaktlinser der skal tages ud om aftenen!  Jeg stegte tomater (også fra haven!) i rigeligt med solsikkeolie sammen med hakkede chilier. Så kom jeg lidt salt og sukker på, men ellers ikke andre krydderier.  Når det var kogt godt ind tog jeg det op i en skål med høje kanter, blendede med en stavblender og kom det på glas. Glasset fik først en gang kogende vand og blev derefter skyllet godt i atamon. Med et godt lag olie på toppen så behøver chilipastaen en gang ikke at stå på køl. chilipasta Nu prøver jeg at overvintre chiliplanterne inde i køkkenvinduet. Det er sydvendt så jeg håber på at kunne holde dem i live til næste år.

0

Bokashi kompost!

En rigtigt fin ting med at bo på landet er at det er så meget nemmere at genbruge sit affald. Alle madrester går til hønsene og bliver til lækre æg og det som hønsene ikke gider at spise ryger i komposten og bliver til jord, så jeg ikke skal købe jord i plastik sække -det føles bare ikke rigtigt at købe jord. Hele haven er jo fuld af jord, den skal bare forbedres lidt….

N som jeg bor sammen med er noget af en kompostekspert og nu har han skaffet os en bokashi-kompost. Bokashi er en japansk metode hvor du putter microorganismer i din kompost i form af et pulver som du køber på nettet (f.eks. her: http://bokashi.dk/). Organismerne gør at komposten bliver sur/fermenteret, den bliver til lækker jord meget hurtigere og komposten lugter mindere.

Lad din fyldte spand stå og hygge sig indenfor i ca 2 uger og grav den derefter ned i jorden. Her går det ca en måned og så er komposten forvandlet til flot jord, klar til at bruges i potteplanter eller direkte i bedet. I bunden af kompostspanden kommer det noget lækkert surt vand… Vandet er super gødning til potteplanter og til køkkenhaven. Bare husk at blande det ud med vand ca 1/20 -det er ret kraftigt.

Bokashi kompostspand

0

Haveplan uge 21

Jeg er som sagt lidt bagud… Så nu skal det ske lidt i haven.

  1. De sidste kartofler skal i jorden, eller de skal lægges på jorden og så skal det en ordentlig gang halm på toppen.
  2. De sidste løg skal sættes. Jeg købte alt for mange… Det bliver et bed med mange løg tæt hvor vi må høste lidt og dermed give mere plads.
  3. Pastinak og persillerod skal sås.
  4. Den forspirede majs skal ud og stå i jorden.

Godt at det er fri torsdag (og jeg har fri fredag)!

0

Forspiring

Midt i januar startede jeg på årets forspiring og nu begynder de første grønne blade at kigge op. Jeg har forspiret artiskok (første gang jeg skal prøve kræfter med den her smukke men lidt svære plante), tomat, chili, peber, knoldselleri, selleri, tidlig spidskål og lidt sommerblomster.

img_3455

img_3454

0