Drømmen om et surjordsbed!

Når man er 35 år, så må man godt drømme om et surjordsbed ikke?

Min dejlige kæreste og svigerfar har ryddet alle snebær og krat omkring vores platantræer så de gamle fine rododendron får lidt mere luft og lys.

Vi har flyttet diverse blåbærbuske her over. De stod i bærhaven, køkkenhaven og i potter men har aldrig givet særligt mange bær. Nu får de den rigtige jord, men ikke helt nok sol. Vi må se om de bliver blå.

Det er sjovt at tænke på at det her surbundsbed nok er etableret allerede i 1880 da huset blev bygget. Den gang var det ret eksklusivt med platantræer og dem vi købte huset af har fortalt at haven og marken den gang var en hel park med en lille flod og en hvid bro over. Surjordsbedet er måske det sidste der er tilbage fra den tid.

Nu må vi prøve at genetablere noget af parken. Min kæreste starter her i påsken med at hente en spisekastanje fra vores gamle kolonihave.

0

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *