Familie dating….

Den familie vi har boet sammen med siden vi flyttede på landet skal jo desværre tilbage til storbyen. Det er stadig svært at forstå at det virkelig skal ske, fordi at det er dem vi har lavet det her eventyr sammen med. De var så seje og troede på os og vores drøm og de blev en kæmpestor del af både drømmen og virkeligheden, ja af livet. Men livet går også videre og vi har brug for en pust af ny energi til at hjælpe os at lave den her gård til noget endnu smukkere og mere levende. 

For et par uger siden skrev et par til mig på Facebook, ikke nogen vi kendte men nogen der havde set vores opslag om at vi søgte nye beboere til kollektivet. De havde to børn og boede i en forstad til København, men de længes efter mere plads, køkkenhave, dyr og også en helt anden hverdag. Det lød som et ret godt match! Så vi begyndte at date. Først kom forælderne ned og besøgte os og drak kaffe, vi var alle sammen mega nervøse, lige som på en rigtig date. Og nu her i weekende kom de igen sammen med deres børn og jeg tror godt at man kan sige at det var en success. Deres børn så ud til at stortrives med hund, katte og plads både inde og ude at boltre sig på. 

Vi var meget trætte når de tog hjem, det er ret vildt at familiedate, men vi var også glade og fyldt af planer og ideer for en ny hverdag. Det hele er ikke på plads endnu, men det føles godt og jeg tror at viljen til at prøve det af er der!

One thought on “Familie dating….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *