Farver

I vores gamle lejelighed havde vi klassisk hvide vægge, trægulv og stuk. Men her i huset ville hvide vægge føles for koldt og upersonligt. Nu bygger vi et varmt og hyggeligt hjem også skal der farver til.

Stuen er malet i petroleum blå, jeg var bange for at det var for mørkt men det fungerer fint som base i rummet.

Vores sofa er præcis samme farve som væggen men det var altså bare en fejl. Planen var en blå væg og grøn sofa men det viste sig at begge var samme farve… Nu drømmer jeg om at skifte sofabetrækket ud til et beige/gråt. 

Køkkenet og spisestuen er malet i en lysegrøn nuance, relaxed green fra Flügger. Den er en nem farve der passer til mange andre og som opleves som meget beroligende.

Laksefarven på badeværelset er nok ikke for alle. Men her havde vi brug for en varm farve da de mange hvide klinker giver et lidt koldt og upersonligt rum. Det er heller ikke ret meget naturligt lys da vinduerne er mod vest. Farven hedder Squirrel. 

Gæsteværelset er det eneste med tapet og jeg valgte det sværeste mønster. Lodrætte striber i et gammelt skevt hus…. Det var noget med at vælge om striberne skulle være i lod eller følge væggens hældning. Hjørnerne var det rene kaos. Tak mor og far for at i hjalp mig med at tapetsere her. Det havde jeg aldrig klaret selv. 

Vi har lige malet Rs værelse og det blev en 90er gul. Er det måske fordi at vi selve var børn i 90erne? Rs ynglingsfarve er gul og så var det naturligt at det blev den her lyse citrongule. Vi havde overvejet om vi også skulle have den i vores soveværelse men jeg er ikke helt overbevist. Rs værelse ligger mod nord så det er også forholdsvis mørkt hvor vores soveværelse ligger mod syd. Måske skulle vi have en slags lyseblå eller en tapet?

Næste værelse der skal have farve er gangen og her bliver det nok en jordfarvet rød på træpaneler også hvidt loft. Men gangen er igen sat lidt på pause. Jeg gider ikke at stresse med renovering samtidligt som vi har et barn på 3 og jeg er højgravid. De er andre vigtigere ting som at sikre, varme, el, afløb og tag. Yey 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *