Forspiring i april?

Det er ikke for sent at forspire nu her, det er faktisk det bedste tidspunkt for de fleste grønsager. Det er kun chili, artiskok og peber som gerne skal startes allerede i januar. Kål, tomter, salat, fennikel, bladbeder, majs og hestebønner passer fint at forspire nu. 

Jeg er spændt på at se hvordan de her New Zealandske  spinat kommer til at gå. Bladene er som dækket af glimmer. 

De fleste frø vil gerne have lidt fugt og varme for at spire, køb en varmemåtte eller stil såningen i et vindue med en radiator under. Når spirerne kigger frem så vil de til gengæld stå koldt og lyst. Det kan godt være lidt problematisk i en lejlighed. Jeg har lavet en reol med lysstofrør i vores forrådskammer hvor det er ca 10-15 grader. 

Det er snart tid at potte mine tomater om, jeg er ikke et kæmpe fan af ompotning, men det skal gøres. Tomaterne vil ikke have en for stor potte, så kun en størrelse op hver gang.

Kålen kan med fordel spires udendørs, husk at ikke så får mange planter på en gang de spirer nemt (jeg kommer altid til at stå med 50 planter af hver salgs….).

Agurk, melon, squash og græskar venter jeg stadig en uge eller to med, de vokser hurtigt og skal have god varme før de bliver sat ud. Rodsager som gulerødder og persillerod kan man ikke forspire, de skal sås på stedet. Krydderurter som persille og dild kan godt sås og plantes ud i klumpe, men jeg sår dem direkte i jorden, når det en gang er udsigt til regn…. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *