Hverdagen er startet igen efter ferien og vi er gået igang med nye projekter. Det er dejligt med energien her i efteråret. Weekenden startede med at tømme aske og rengøre brændeovn og pillefyr, nu skal det fyres igen.
Livet uden en gang er lidt rodet. Jeg havde helt glemt hvordan det er med renovering… Støv og rod.
Op ad dagen kom solen frem og efter at have været husmor mens drengene startede på væggene i gangen havde jeg brug for lidt luft. Jeg tog ned til Gåbense og det var så fint. Vandet er helt klart og her i slut august har man badebroen for sig selv.
Selv Skipper var nede og snuse lidt til vandet. Jeg tog en dukkert, så gik vi tur i skoven også måtte jeg faktisk have en dukkert mere før vi kørte hjem.
Vi nåede også at sove længe, godt vi har en stor seng! Hunden sover i en sofa men om morgenen vil han altid op i sengen og katten er verdens mest kælne. Hvis den ikke får lov til at komme ind så står den og mjaver udenfor døren så jeg har givet op.
0