Hvad jeg kan lære af en på to

Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg og mange med mig er deprimerende og har det skidt når vi samtidligt har det så ekstremt godt. Vi har jo alt man kan ønske. Så igår pointerede L fra kollektivet at min datter “hun elsker virkelig livet”. Hun elsker feks. at drikke vand. Når hun får et glas vand så drikker hun store mundfulde og hver gang hun synker kommer det er Ahhh! Mmmm! Jeg kender ikke nogen der kan nyde et glas vand som hende. Det er jo også noget af det lækreste, et glas friskt vand. Det er en skøn følelse at drikke slukke sin tørst og lille R formår virkelig at sætte pris på det. Hun elsker også mad. Her bliver det skovlet ind og hun kan sidde og hoppe og danse på stolen fordi at det smager så godt og hun er så glad. Hun går næsten aldrig men løber rundt med armene oppe i vejret. R er på opdagelse og hun ser og føler, hvor smuk vores verden er istedet for at bekymre sig over en kunde der ikke har svaret tilbage eller at prisen på træpiller nu igen er steget.

En af grunderne til at vi er så mange der ikke lige ser alle de her gode ting i livet tror jeg hænger sammen med at vi har så meget at tabe. Vi lever som konger men vi ved også at en skilsmisse, sygdom eller fyresedel kan få hele korthuset til at falde (måske ikke det hele). Vi er helt vildt priviligeret men ved også at vi skal holde os på måtten og være produktive dygtige borgere for at få lov til at beholde den her frihed og overflod. Selvfølelig skal man yde for at nyde og jeg har intet imod at betale skat og at arbejde, men det er et stort pres der ligger på børnefamilier og det føles forkert at stresse rundt for at nå at gå på arbejde, hente, lave mad og gå tur med hunden. Jeg har besluttet mig for at gå (endnu mere) ned i arbejdstid, selv om det bliver lidt hårdt økonomisk. Jeg håber at det vil give plads til at sidde og nyde et glas vand og dele min datters begeistring.

One thought on “Hvad jeg kan lære af en på to

  1. Det er så livsbekræftende at se børn nyde livet i fulde drag. Når jeg som en gammel bedstemor ser på, hvordan børnefamilier lever i dag, tænker jeg, at kvindernes frigørelse og indtog på arbejdsmarkedet, har vist sig at være et tveægget sværd. Jeg tænker på, at de fleste familier har to fuldtidsarbejdende forældre, hvilket ikke kan undgå at stresse familielivet. Samtidig er det ikke rimeligt, at det altid skal være moderen, der går på deltid for at løse problemet. Hvis hun har lyst til det, som du har lige nu, er det naturligvis noget helt andet og en god ide. Som tidligere psykologilærer er jeg overbevist om, at det er et livsvilkår for os mennesker at opleve perioder, hvor vores mentale ligevægt bliver udfordret, uanset hvor godt vi har det rent materielt, og nogle er mere sårbare i de perioder end andre. Der er ingen tvivl om, at det er godt for psyken at reflektere over, hvordan og hvorfor man har det, som du tydeligvis er rigtig god til.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *