Da vi valgte at flytte væk fra byen var det vigtigt for os at huset var stort nok til at have venner boende. Ikke bare gæster, men at bo i et kollektiv. Vi var bange for at blive isoleret og kede os. Mig og min kæreste har ikke brug for ret meget “par tid” vi kan bedst lidt at være sammen med venner og familie. Derfor bor vi nu sammen med et vennepar.

Vi har hver vores soveværelse men deler køkken, badeværelse og stue. Vi spiser sammen hver dag. Mange syntes at det virker totalt uoverskueligt men min oplevelse er at det har været meget nemmere at flytte sammen med et andet par end den gang jeg flyttede sammen med min kæreste (der var jeg også kun 21 år og ikke særligt voksen). Selvfølelig bliver man irriteret over ting som de andre gør eller ikke gør, men det er også så mange fordele.

I morges når jeg kom ned i køkkenet havde N bagt boller og lavet kaffe, luksus. Bare det der med at det ikke er mig eller T, der skal handle ind og lave mad hver dag. Og at vi ikke skal sidde og spise aftensmad kun os to hver aften, det bliver en anden dynamik som for mig er mere hyggelig. At bo i kollektiv er mere som at være en del af en stor familie, så som jeg har vokset op, det er måske derfor jeg trives så godt i kollektivet.

Vi har været mege heldige. N og L som vi bor med er ekstremt sociale og nemme at bo sammen med. De viser hensyn og vi prøver alle at “give lidt ekstra” -man må ikke være smålig når man bor sammen med andre så bliver alle bare sure. Her skal man dog passe på med balancen, du må ikke irritere dig på småting, men hvis du gør det, så sig noget. Ta snakken

Mine roomies vil ikke være med i bloggen så jeg kan ikke lægge et billede op…. Så det bliver et billede af min hund istedet. Han kan ikke sige nej 🙂