Lolland Falsters bedste strande

Sidste post i serien “reklame for lokalområdet”. Læs også om de bedste steder at overnatte og mine anbefalinger til spisesteder

Når jeg skal bade tager jeg til Gåbense havn, der er to badebroer, fint vand og fin sandbund. Vi kan se Gåbense fra huset og da jeg elsker en hurtig dukkert er det skønt at bo tæt på et godt badested. Men hvis vi skal på stranden med spand og skovl og madpakke, så tager vi oftest syd på. Der er også fine strande på nord Falster, feks. ved Vålsevesterskov men det er tit meget tang og bunden er ikke altid så lækker. Den største strand her på Falster er Marielyst, men jeg vil gerne have lidt mere ro og lidt færre mennesker så den plejer jeg at holde mig fra i højsæsonen. Istedet kan man finde fine strande lidt nord fra Marielyst. 

Hesnæs er en virkelig smuk strand med en smuk skov. Perfekt til en gåtur og en dukkert. Her ligger også traktørstedet Pomplenakke hvor man ka få rigtig lækker mad (men en god ide at bestille bord). 

Sønder Alslev strand og Corselitze Have er også en dejlig udflugt, der er ingen isboder eller så noget. Bare en strand som du ofte har helt for dig selv eller deler med nogen af de heldige mennsker der bor lige op ad stranden (tip, køb et sommerhus her!). 

Billede fra: https://www.visitlolland-falster.dk/turist/planlaeg-din-ferie/corselitze-have-gdk1104359

Jeg blev ret overrasket da vi var med til en filmoptagelse (som statister) på Gedser strand. Stranden var virkelig smuk med hvid sand og klitter. En klassisk dansk strand. Stranden ligger lige syd for lystbådehavnen. 

Nu har jeg kun skrevet om strande på Falster, fordi at vi tit ikke vil køre længere end 20-30 min men der er også mange finde badesteder og strande på Lolland. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *