Så skete det, første test. Jeg fik en kighostevaccine igår og begyndt at føle mig utilpas om eftermiddagen… Havde lidt feber og faldt i søvn kl 19 på sofaen. Jeg tror bare at det var vaccinen meeeen jeg kan jo heller ikke tage toget på arbejde når jeg har haft feber. Heldigvis kunne jeg få en tid allerede idag i Maribo så nu venter jeg på svar.

Skipper måtte komme med til testen og vi gik en tur på stranden i Guldborg. Idag var det november-vejr som man kender det. Koldt og fugtigt.

Mine høns er også i karantæne. Ikke på grund af corona men på grund af fugleinfluense. De skal holdes inde i hønsegården og det er så kedeligt for dem. Jeg prøver at give dem lidt ekstra lækkerier og sprede det godt ud så de har noget at lave og ikke begynder at hakke på hinanden.
0