Nu starter forspiringen!

Jeg var desværre stadig for syg for at være i haven her i weekenden – havde så ont af mig selv at jeg måtte købe en trøste buket med blomster til mig selv.

Heldigvis kunne jeg lave lidt mindre tungt have arbejde indenfor istedet. Jeg har fået omskolet chiliplanterne – eller nogen af dem. Det var ca 50 der spirede (tømte en chili ned i en bakke med jord). Jeg gemte ca 10 stykker og resten røg ud selv om det gjorde lidt ont. Jeg føler ikke rigtig at jeg kan give dem væk når jeg en gang ikke ved hvad sort det er… 

Jeg har også sået to salgs tomater til drivehuset, en bøftomat og en blommetomat – nu mangler det bare nogen små cherrytomater. Dem tror jeg at R bliver meget glad for. 

Jeg har også sået tidlig spidskål og romanesco. Jeg sår lidt i omgange og stiller så bakkerne i syd vindueskarmen. Når planterne er kommet op kommer de over i sin egen potte og ud i skafferiet. Skafferi er svensk for spisekammer. Vi har et oldschool skafferi hvor det kun er ca 16 grader. Det vender dog mod nord så jeg må sætte lidt ekstra lys på ellers så bliver planterne ranglede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *