Nytårsforsæt i hus

I år har jeg tre nytårsforsæt. At starte til ridning, starte til vinterbadning og at lytte til mig selv og min krops signaler. Første forsæt er nu i hus! Jeg har fået part på den fineste islænder. 

Han står lige ved siden af hvor jeg bor og han er sådan en lækker hest. Jeg er lykkelig! Jeg er også pisse træt. Det er snart et halvt år siden at jeg har fået en rigtig nattesøvn (sidste gang var juleaften, der fik jeg 6 timer) og puha jeg er slidt. Så nu prøver jeg at øve mig i nytårsforsæt nummer to, at lytte til mig selv og min krop. Det er så meget jeg gerne vil lave i haven. Græsset skal slås og ukrudtet vælter op. Men jeg må huske på at det er lige meget. Jeg kan købe lækre lokalt dyrkede grønsager på torvet og køkkenhaven er en hobby, det skal være sjovt og ikke noget pres der. Så pyt med at mine nyudplantede broccoli er spist op og at kun halvdelen af de udplantede cosmos ser ud til at have klaret den. Det går nok det hele. 

De første asparges er endelig kommet ca en måned senere end sidste år (men det var også tidligt). Jeg høster istedet for at luge og så, selv om det måske “straffer sig” på et senere tidspunkt. 

Det sidste nytårsforsæt, vinterbadningen kan jo først blive til efteråret så den har jeg til gode. Godt at have noget at se frem til når det bliver koldt og mørkt.

0

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *