Overvintring af pelargonier

Da jeg var barn kunne jeg ikke fordrage duften af pelargonier, nu elsker jeg den! Og jeg syntes også at det er en rigtig smuk plante, både med og uden blomster. Pelargonier er en meget nem stueplante. Den behøver ikke ret meget vand eller pleje. Nogen klipper dem helt ned og stiller dem et mørkt og køligt sted over vinteren, det gør jeg ikke. Jeg stiller dem bare i et vindue mod syd, uden radiator også vander jeg ikke ret meget.

De ser lidt blege ud og blomstrer ikke før lyset vender tilbage men jeg syntes endelig at de stadig er smukke med deres grønne blade. I marts begynder jeg at give dem lidt næring og måske en større potte med lidt ny frisk jord. Jeg har købt to dronning Ingrid og taget stiklinger af dem og nu har jeg masser af planter. Foråret er det bedste tidspunkt at tage stiklinger men man kan godt gøre det hele året.

Jeg tager ofte en stikling med som vertindegave for nu kan jeg ikke have flere her hjemme. Bare klip en gren af, fjern alle blade undtaget et eller to. (en plante uden rødder kan ikke “forsørge” så mange blade). Sæt stiklingen i jord og vand den godt. Jeg plejer at sætte en plastikpose med et par lufthuller i over for at lave et godt microklima for den lille plante. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *