Uh jeg fik min solcreme på alt for sent igår og solen er stærk! Weekenden gik med et meget tiltrængt besøg i København. Det var så skønt at se mine venner og tulle lidt rundt på vesterbro. Jeg købte en “bakke kød” med hjem fra kebabistan så vi kunne lave pitabrød med kebab her hjemme, så fik T også et pust fra byen.
Søndag stod den på at få fikset alt muligt her hjemme som rengøring af hønsehus, fylde træpiller på fyret, vaske tøj og et lille nyt haveprojekt.
Her har vi en umulig plet med masser af ukrudt og hvor man ikke kan køre med græsslåmaskine så vi tog et par store stykker pap, fjernede alle tejprester og lavede et hul til figentræet. Planen er at smide en masse jord på også dyrke lidt smågrønt som ruccola og spinat.
T var ude på en hurtig fisketur og det var gevinst, den fineste lille øred som blev til aftensmad.
Jeg høstede de sidste porrer, kogte dem i 1 min også i koldt vand og i fryseren.
0