Så klar!

Nu må babyen gerne komme. Jeg har stadig et par dage til termin men er bare så klar. Han skulle ikke komme juleaften og ikke nytårsaften og ikke 1e januar, men nu er det frit frem. Kom frit frem! Kom så!

Jeg prøver at nyde de sidste stille barselsdage med R i børnehave og en baby der passer sig selv inde i maven. Men jeg er utålmodig og vil bare møde ham, holde ham i mine arme og vide at alt er som det skal. Dagene går med yoga, karbad, madlavning og at bare hvile. 

Fødselsyoga corona style. Jeg har fået indhentet de fleste moduler i mit forløb og føler mig meget velforberedt. Jeg spiser sundt og meget, her ser vi second breakfast med rester fra nytår i form af passionsfrugt og ananskirsebær i min orange yogurt:

Planen er at føde hjemme. Jeg har pakket en taske til R som hun skal have med hjem til farfar. Han kommer og henter hende når fødslen går igang. Jeg vil kunne fokusere 100% på babyen uden at blive forstyret af R og jeg vil ikke at hun bliver skræmt. Hvis det nu sker noget og vi skal afsted til sygehuset så tænker jeg at det er meget rart for T ikke at skulle tage sig af en 3 åring. Vi har også købt en gave til R som farfar kan give hende og så må han gerne forkæle hende lidt.

I tilfælde af at vi skal ind på hospitalet har jeg også pakket den klassiske fødetaske. En til mig og en til baby. Taskerne indholder jo de ting vi skal bruge lige efter fødslen så det er fint at have det samlet og klart selv om vi bliver her hjemme. 95% af alle andengangs fødende der planlægger at føde hjemme ender også med at føde hjemme så jeg satser på at vi ikke skal på hospitalet men baby autostolen er også klar i Ts bil. Her er min lille taske: 

fødetaske pakket og klar
indehold i hospitalstaske til fødslen

Til mig selv har jeg pakket min kimono, undertøj (godt jeg tog det her billede for jeg havde glemt undertøj og det er ret vigtigt ), nattøj som er det jeg forstiller mig at jeg vil have på efter fødslen, hyggesæt til hjemturen (glæder mig til at kunne passe det her igen, lige nu sidder bukserne ikke så godt), mine nye hjemmesko og toilettaske med lidt essentials.

toilettaske fødsel

Nu mangler jeg bare den perfekte barsels TV serie…. Nogen anbefalinger? Jeg så Queens Gambit på tre dage, den var fantastisk. En god historie, gode skudespillere og flot produceret. Jeg kan godt lide serier som Babylon Berlin, Homeland og Normal People.  

4 thoughts on “Så klar!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *