Hedebølge uden vand

Efter en fantastik dejlig ferie kom vi hjem til virkeligheden. Vores hus-passer havde desværre skruet helt op for vandforbruget her under hedebølgen. Brønden var heldigvis ikke tømt, men den skrøbelige vandpumpe kunne ikke holde til sådan et forbrug og stod af.

Vi måtte aflyse airbnb gæsterne, det blev ikke noget bad (efter 8 timers kørsel i 30 graders varme) og vasketøjet måtte også vente. Sæt pris på dit rene vand i hanen, når det ikke er der savner man det!

Huset har eget vand, varme og afløb og nogen gange savner jeg virkelig at være koblet på “the grid” . Vi er igang med et nyt fyrrum og har købt et pillefyr til 70.000 kr da det gamle er meget gammelt og også kommer til at gå i stykker indenfor en snar fremtid.

Vi skal have bestilt brænde til vinteren og det skal stables. Det er mange timers arbejde. Vi har også brugt en mindre formue på nye spulebrønde og nye låg til septiktanke. Det er mange ting som bare skal fungere i et hus og de vigtigeste ting er desværre ofte rigtig dyre…

0