Sørgemyg og nematoder

Sidste år fik jeg desværre sørgemyg ind og selv om jeg har smidt alt jord ud og støvsuget, så er jeg ikke kommet af med dem. Sørgemyg er små fluer der lægger æg i fugtig jord, når æggene klækker kommer der små larver og de her larver spiser spirernes rødder.

Oppe til højre kan i se en artiskokplante som er angrebet af sørgemyg, næsten alle mine forspirede planter døde sådan her sidste år. 

For at redde min forspiring i år har jeg købt nematoder. En lille rundorm som spiser sørgemyggens larver. Nematoderne kan købes på nettet, men man skal huske at hente pakken samme dag som de kommer og opbevare dem i køleskab til de skal bruges. Lidt sjovt at købe små dyr på nettet og få dem sendt i en pakke! Jeg har købt mine her: http://www.bioplant.dk/produkter/nyttedyr/nematoder-soergemyg.aspx

nemablom

Nematoden (det ser ud som pulver) blandes med vand også vander man jorden. Helst skal man også sætte fælder i form af klisterstriber, op for at fange de voksne fluer. Det her er første gang jeg har utøj indenfor og det er superirriterende.

Krydser fingre for årets spirer ikke bliver angrebet. Nu er de i hvertfald behandlet.

For at slippe for sørgemyg skal du aldrig tage jord ind som har været ude og nogen varmer alt jord op til 100 grader før de bruger den (også alt jord de køber på pose). Så er jorden desinficeret og indholder ingen skadedyr. Det lyder omstændigt men hvis alle mine forspirede planter dør så ved jeg ikke hvad jeg gør… Så må jeg nok nøjes med at forspire i drivhuset og sæsonen bliver lidt kortere.