Det regner!

Endelig regn, det betyder snegle jagt!

Vi fandt kun to snegle. Men de skal nok komme. Især nu hvor jeg planer ærter ud…

Jeg har forspiret dem i drivhuset for ca 3 uger siden, det er vinter ærter.

Jeg fjerner mit jorddække og planter dem i en cirkel.

Så sætter jeg grene rundt om som beskytter mod fugle nu her og som ærterne kan klatre op ad når de bliver større. De her bliver kun 60 cm. I midten har jeg sat en selvsået tallerkensmækker. Vi må se om den får nok lys til at overleve der….

0

Det fine i det enkle

I artikeln i Ud og Se prøvede jeg at forklare, at noget af det, som jeg bedst kan lidt med at bo på landet, er at ting er mere simpelt. Det er noget som jeg ikke forventede men som jeg opdagede da vi var flyttet.

Her er for eksempel skemaet for hvornår saunaen i vinterbaderklubben er tændt de næste 14 dage. Det er skrevet ned på et styk papir og lagt op på Facebook. Jeg ved ikke hvorfor det her gør mig så glad, det er noget med at ikke spilde tid og energi på at gøre ting flotte men fokusere på funktion tror jeg… Desværre er alle de her tider helt umulige for en fuldtidsarbejdende småbørnsmor men, men det er en anden snak.

Jeg elsker den håndskrevne sedel og håber snart jeg kan komme en tur i den her igen.

0

Tallerkensmækker

Sidste år have jeg et bed med kål og tallerkensmækker som bunddække. Så smukt! Det var en kamp mod sneglerne men nogen af kål planterne overlevede og sidst på sommeren stod det så flot.

Nu er det kun lidt grønkål tilbage, men se hvad jeg fandt under de døde tallerkensmækkere.

Masser af frø! Jeg håber at de stadig vil spire selv om de har ligget ude hele vinteren. Det er jo sådan det fungerer i naturen, jeg krydser fingre.

Frøene blev puttet ned her, dækker med jord, vandet og nu er de stillet ud i drivhuset.

Nu skal jeg bare huske at vande dem også håber jeg på en masse tallerkensmækkerplanter. Drømmen er at kunne sætte dem i flere bede som bunddække, de plejer først at blive rigtig store i september/oktober, så måske kan jeg sætte dem ud efter kartofler, løg og tomater.

0

Take away i provinsen

En god ting med at bo på landet er at dit take away budget bliver meget lille. På Østerbro havde vi LeLe, kebabistan, wokshop og diverse pizzeriaer lige rundt om hjørnet, men her er det kun olierede pizzaer og durum ruller med icebergsalat, agurk og tomat. Det sker at vi køber det, og Peppes pizza er den bedste i Nørre Alslev men aldre bedst bliver den hjemmelavede!

Det starter med en tur til Nykøbing og 1001 nat grønthandleren. Vi har både Rema, Netto og Brugsen men det mangler så meget en grønthandler i byen, den koriander du køber i Rema er øko men den smager bare af 0 og nix. I 1001 nat køber vi fladbrød, mynte, koriander og grønt.

Min mand laver en super dressing og pakker rulllen ind i sølvpapir for ekstra feeling. En dåse cola på det også er jeg glad!

1

Langt Ude & Se med DSB

Ihhh, jeg er i avisen!!! Vores allé er i avisen!

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en journalist. Han ville gerne høre om, hvordan det var at flytte fra storbyen til landet. Mit ærlige svar var, at det er så lang tid siden, vi flyttede (snart 10 år!), at jeg ikke rigtig husker det. Det er også en af grundene til, at jeg ikke har skrevet på bloggen. Historien om at flytte fra by til land er ikke længere min. Nu bor jeg jo bare her.

Det blev et interview alligevel, men mere med perspektivet på, hvordan jeg ser på livet på landet 10 år efter flytningen. Jeg har været i København i dag, og jeg må sige, at jeg slet ikke kan se mig selv bo der mere. Det er en anden tid, et andet liv (et liv før børn, hehe).

1

De første forårsfornemmelser

Det har været en grå og kold og mørk og hostende start på det nye år. Ikke særligt fed hvis jeg skal være ærlig, men nu kan jeg mærke et skift! Der kommer flere og flere tegn på at foråret er på vej.

Folden er stadig fuldstændig mudret men hesten er begyndt at fælde sin vinterpæls. Den ved at varmere tider er på vej.

Og se en flot solnedgang vi red ud i, ved 16.30 tiden i dag.

Skoven var så fin, godt at det ikke er tæt granskov.

Og se her! Nogen havde fundet mine handsker og hængt dem op. Det må være flere uger siden jeg tabte dem… Heldigt!

0

Grønkålschips!

Der er ikke mange ting at hente i haven på det her tidspunkt. Men grønkål er der, og igår kastede jeg mig ud i grønkålschips.

Tror at sorten hedder “Red russian”

Jeg gav kålen lidt olivenolie og flageslat og ind i ovnen på 160 grader, ca 15 min (varmluft).

De så lidt sorte ud da de kom ud men smagte godt!

Grønkålschipsen kom på en bønnesuppe, virkelig god vintermad.

0

Tak for i år køkkenhaven!

Som mange andre kæmper jeg med snegle i år. Vi plejer at have ekstremt tørt fra marts til juni men ikke i år og det har sneglerne nydt godt af. Nogen ting er gået godt, kartoflerne og ærterne har elsket vandet men mere sarte spirer er blevet spist lige så snart de kom op 🙁 så nu giver jeg op og begynder jeg at pakke køkkenhaven ned for i år.

I det her bed har jeg haft hvidløg, løg og gulerødder. Hvidløgene blev super flotte men gulerødderne nåede kun at blive et par cm før de blev spist. Efter at have sået om et par gange har jeg nu givet op. Godt at jeg kan købe gulerødder på torvet.

Når løgene begynder at lægge sig sådan her er det tid til at høste. De har også fået en flot størrelse selv om jeg satte dem sent.

Nu tørrer de her, de skal endelig hænges op og tørres for at kunne holde i lang tid, men vi spiser dem indenfor to måneder så det er ikke så vigtigt.

Efter at have høstet har jeg revet det værste ukrudt også smider jeg hønsemøg, diverse planer og græsklip på. Det giver super jord til næste år. Desværre er det også et snegle-paradis, så jeg må blive ved med at samle og håbe på at hønsedamerne finder evt æg.

0