Sommer på gården

Nu er det sommer. Det er midsommer i morgen. Årets længste lyseste dage, det er lige nu, det er nu vil topper. Naturen strutter i alt sin pragt og jeg vil synge “i denne ljuva sommartid”. Men i den her uge har jeg været så drænet for energi. Jeg har smidt mig på sofaen efter at have puttet ungerne og slet ikke været ude. Det føles både helt forkert og samtidigt helt rigtigt. Når kroppen kalder på hvile så må jeg lytte til den, selv om snegle og ukrudt overtager køkkenhaven. Noget har jeg lært i de 7 år jeg har haft børn og have. 

Pæonerne synger på sidste vers. De tunge hoveder hænger og buketten på køkkenøen er i et smukt forfald. Men tænk endnu en gang måtte jeg stikke snuden ind i den lyserøde silkesbløde blomst og mærke duften af forsommer. Haven bugner med jordbær og i aften skal vi spise årets første artiskokker. 

Alle mine kål er for tredje gang spist af snegle men jeg har broccoli og palmekål klar til at plante ud i et fjerde forsøg. Skal bare så lidt flere red russian – de er så flotte. 

Jeg får flåter hele tiden og jeg kan ikke hyppe mine kartofler for der vokser tallerkensmækkere i hele kartofelbedet og jeg vil ikke ødelægge dem. Kartoflerne blomstrer nu så er det tid til at tage de første op. 

Der er gået bladlus i min dild, det har jeg ikke prøvet før. Jeg må finde et nyt sted at så en omgang mere. Hvis energien er der…. 

0

Det regner!

Endelig regn, det betyder snegle jagt!

Vi fandt kun to snegle. Men de skal nok komme. Især nu hvor jeg planer ærter ud…

Jeg har forspiret dem i drivhuset for ca 3 uger siden, det er vinter ærter.

Jeg fjerner mit jorddække og planter dem i en cirkel.

Så sætter jeg grene rundt om som beskytter mod fugle nu her og som ærterne kan klatre op ad når de bliver større. De her bliver kun 60 cm. I midten har jeg sat en selvsået tallerkensmækker. Vi må se om den får nok lys til at overleve der….

0

Tallerkensmækker

Sidste år have jeg et bed med kål og tallerkensmækker som bunddække. Så smukt! Det var en kamp mod sneglerne men nogen af kål planterne overlevede og sidst på sommeren stod det så flot.

Nu er det kun lidt grønkål tilbage, men se hvad jeg fandt under de døde tallerkensmækkere.

Masser af frø! Jeg håber at de stadig vil spire selv om de har ligget ude hele vinteren. Det er jo sådan det fungerer i naturen, jeg krydser fingre.

Frøene blev puttet ned her, dækker med jord, vandet og nu er de stillet ud i drivhuset.

Nu skal jeg bare huske at vande dem også håber jeg på en masse tallerkensmækkerplanter. Drømmen er at kunne sætte dem i flere bede som bunddække, de plejer først at blive rigtig store i september/oktober, så måske kan jeg sætte dem ud efter kartofler, løg og tomater.

0

De første forårsfornemmelser

Det har været en grå og kold og mørk og hostende start på det nye år. Ikke særligt fed hvis jeg skal være ærlig, men nu kan jeg mærke et skift! Der kommer flere og flere tegn på at foråret er på vej.

Folden er stadig fuldstændig mudret men hesten er begyndt at fælde sin vinterpæls. Den ved at varmere tider er på vej.

Og se en flot solnedgang vi red ud i, ved 16.30 tiden i dag.

Skoven var så fin, godt at det ikke er tæt granskov.

Og se her! Nogen havde fundet mine handsker og hængt dem op. Det må være flere uger siden jeg tabte dem… Heldigt!

0

Grønkålschips!

Der er ikke mange ting at hente i haven på det her tidspunkt. Men grønkål er der, og igår kastede jeg mig ud i grønkålschips.

Tror at sorten hedder “Red russian”

Jeg gav kålen lidt olivenolie og flageslat og ind i ovnen på 160 grader, ca 15 min (varmluft).

De så lidt sorte ud da de kom ud men smagte godt!

Grønkålschipsen kom på en bønnesuppe, virkelig god vintermad.

0

Tak for i år køkkenhaven!

Som mange andre kæmper jeg med snegle i år. Vi plejer at have ekstremt tørt fra marts til juni men ikke i år og det har sneglerne nydt godt af. Nogen ting er gået godt, kartoflerne og ærterne har elsket vandet men mere sarte spirer er blevet spist lige så snart de kom op 🙁 så nu giver jeg op og begynder jeg at pakke køkkenhaven ned for i år.

I det her bed har jeg haft hvidløg, løg og gulerødder. Hvidløgene blev super flotte men gulerødderne nåede kun at blive et par cm før de blev spist. Efter at have sået om et par gange har jeg nu givet op. Godt at jeg kan købe gulerødder på torvet.

Når løgene begynder at lægge sig sådan her er det tid til at høste. De har også fået en flot størrelse selv om jeg satte dem sent.

Nu tørrer de her, de skal endelig hænges op og tørres for at kunne holde i lang tid, men vi spiser dem indenfor to måneder så det er ikke så vigtigt.

Efter at have høstet har jeg revet det værste ukrudt også smider jeg hønsemøg, diverse planer og græsklip på. Det giver super jord til næste år. Desværre er det også et snegle-paradis, så jeg må blive ved med at samle og håbe på at hønsedamerne finder evt æg.

0

Påske 2024

Påsken står for dørren og det bliver skønt med et par fridage. Vi får venner på besøg, der skal  forspires og sås og påskeharen kigger nok også forbi. Vi har en del frugttræer der trænger til at blive beskåret, nogen brombær der skal dræbes og en del ukrudt der skal fjernes – så ja det er nok at se til, men jeg tror også at jeg tager hængekøjen ud og nyder blomsterskovens pragt. 

0

Lys, fuglesang og spirer

At vågne og se lyset udenfor vinduet. At høre fuglene synge og se blomsterne poppe op -det giver den vildeste energi. Jeg får lyst til at holde en solfest, som vi gjorde på min gamle Steinerskole.  Tage gult tøj på, lave et solsymbol, synge solsangen og danse en lille dans til ære for solen. Måske skulle jeg købe en trumme?

Alla som vill dansa kommer hit, – Ja, vi kommer
Alla som vill trumma, – Vi vill trumma
Se, vår kära sol kommer åter
Hör hur mäktig soltrumman låter
Solen leder himmeladansen
Tusen ljus i stjärnekransen

0