Mere müsli!

Ah hvor er det dejligt med ferie! Vi har et par dage hjemme og det er skønt at bare pusle med ting her som at lave müsli, koge syltetøj, gå en lang tur med hunden, bage kanelsnegle og ordne lidt i haven.

Undskyld til alle der lige er startet på arbejde, men måske kan i også få lidt ferie ind i hverdagen ved at blive ved med at lave ferie-ting som at tage en aftentur til stranden eller bage en lækker kage?

Nu tror jeg også at jeg er klar til projekt “ordne planterummet”. Mit planterum fik plantelys i år, så det var rigtig prof forspiring men så tog jeg noget jord ind fra drivhuset og fik sørgemyg…. Så dumt. Sørgemyg spiser planternes rødder og stilk også dør de. Så nu skal alt jord ud og det skal gøres hovedrent. Så håber jeg på at kunne dyrke lidt salat, ærteskud og krydderurter der i vinter.

0

Rejnfan

Mig, skipper og R tog på rejnfan-jagt. Det er ret nemt de vokser alle vegne nu her…

God fangst!

Rejnfan dufter stærkt og er en gammel medicinalplante. Jeg bruger den i hønsehuset da den holder mider og lopper væk. Man bruger den også i røgpusteren til bier der bliver døsige af lugten.

0

Ferie!

Endelig startede vores ferie! Lørdag formiddag tog vi færgen til Fejø og Ro naturcamping sammen med to vennepar og deres børn.

Da T forslog at vi skulle købe et telt og tage på campingferie var jeg jeg lidt ehhh tilbageholdende. Jeg er den største frossenpind og kan godt lide en blød seng og en god nattesøvn. Men jeg sa OK da, hvis jeg kan få lækkert morgenbrød og god kaffe. Det er faktisk lige hvad man får på Ro naturcamp. Du telter i naturen lige ved vandet men det er også fine toiletter og varmtbad og en kiosk hvor man kan købe det lækreste morgenbrød og en god kop kaffe. De har også lokal vin, øl, æblemost og pasta!

Her er vores telt. Det er nemt at slå op, kæmpe stort og vi kan stå op der inde.

Børnene legede og hyggede sig. Vi voksne slappede af, fiskede og lavede lækker mad med det vi kunne finde at købe på øen. Det blev rødtunge den første dag og due lavet i en gryde på bål den anden aften.

Det bedste på ferien var en frokost i regnvejr. Vi spiste ved et overdækket langbord ude foran kiosken og børnene havde en fest i vandpytterne. Ca 2 timers intensiv leg, det skal ikke mere end en vandpyt til.

Tak for is og tak for en god start på ferien Fejø!

0

Life goals – hjemmelavet kirsebærsauce

Om fem måneder er det den 23e december. Den dag vil jeg finde min første hjemmelavede kirsebærsauce frem så den er klar til juleaften. Dream come true altså. Det føles som en luksus syltetøj, jeg ved ikke om det er for at det kræver lidt arbejde at tage stenen ud? Det sviner også sygt meget. Godt jeg havde en hjælper med.

0

Sofia Wood tærte

Den her tærte så lækker ud og virkede også ret nem. Den skulle prøves! Jeg købte færdig dej.

Og havde ikke tomat-tapenade så jeg blendede lidt syltet peber med tomatpuré. Jeg havde heller ikke den rigtige salgs brie men den her er også god!

Til gengæld havde jeg stadig slangehvidløg så dem hakkede jeg og kom i og på med tomater.

Tærten fik ca 1.5 time på 175 og jeg syntes at den så meget våd ud. Men efter at den havde stået og kølet af i 10 min så var den faktisk lige tilpas.

Tak for opskriften Sofia Wood!

0

Efter hvidløg, køkkenhaven i juli

Hvidløgene er høstet og har givet plads (ikke for at jeg mangler plads men…) til at så nyt. Her bliver det rødbeder og gulerødder i lange baner. Og se! Jeg har købt gulerødder på såbånd. Det er måske til børn men jeg er elendig til at så de små frø og det ender altid med en gulerodsskov.

Ærterne er bare så fine, smukke små blomster i hvid, lila og blå og lækre sukkerærter!

Dahliaerne folder sig ud!

Det er vildt at jeg kan finde så mange ting at tage billeder af i en køkkenhave der drukner i ukrudt hahah den her selvsåede kartoffel i mit kålbed fik lov til at blive og har nu de fineste lila blomster. Fordelen ved ikke at luge så meget….

Mine tallerkensmækkere kommer ikke så godt i år. Kålen har vokset så fint at der ikke er plads og lys nok til tallerkensmækkerne. Men jeg skal snart høste de første spidskål også skal de nok brede sig der.

Lille romanesco på vej! Endelig får jeg dem om sommeren istedet for til januar! Tak for alt regn her i juli!

Her har jeg sået et asiatisk bed. Koriander og pak choy, men igen er det en fugl eller kat der har været igang og gravet der hvor jeg har sået…

0