Nem og lækker ærte-mynte suppe

Wow det er svært at blogge. Eller det er svært at få taget gode billeder til bloggen.

Den anden dag lavede jeg en lækker ærtesuppe med mynte. Så friskt og lækkert og nemt – oplagt at dele på bloggen men billederne jeg tog hahahh de var ikke sådan picture perfect. Det er så mørkt og ja, jeg er ikke så god til at style… Her får i den i lige vel. Bær over med mit ikke så blogger-værdige billede 🙂

Hak 2 gule løg eller 3 skalotteløg og varm dem forsigtig op en i gryde med lidt olie. Når de bliver gennemsigtige og bløde så tilsæt 2 hakkede hvidløgs fed og 2-3 kartofler i tern. Hæld så ca 3 dl tør hvidvin på og lad alkoholen fordampe. Smid en grønsags eller kylling bouillontern i og et par deciliter vand. Kog til kartoflerne er møre (jeg brugte kartofler fra dagen før så mine var allerede klar). Kom en pose grønne frost ærter i gryden og lad dem blive varmet igennem. Blend suppen og smag til med frisk mynte, salt, peber og citronsaft. Du kan også komme en sjat fløde i hvis du vil. Suppen kan serveres med en klat creme fraise, ristet bacon tern, ristede solsikkekerner eller rugbrødskrutoner. Den her ret er så billig, så snyd ikke dig selv for et godt brød og god ost til. 

0

En ny tekande

Min fødselsdag er lige rundt om hjørnet og jeg ønsker mig en ny tekande og noget lækkert te. Jeg har to tekander, men begge er i stykker så en af de her må gerne flytte in hos mig. 

Royal Copenhagen Træpæon
Swedish grace tekande
Rörstrand Swedish Grace Tekande 1,5 liter
Lyngby Porcelæn Tsé unglaced

De er godt nok lidt dyre… Jeg skal se om jeg kan finde dem på dba eller marketplace…  Den her er fine sag er desværre gået i stykker 🙁 

0

Citronmarengstærte med jordbær-rabarber eller bedstefars skæg?

I lørdags ville jeg bage en kage for at fejre en af vores lejere der havde haft fødselsdag, men jeg nåede kun at lave tærtedej og smide den på køl før dagen gik op i amning og andre praktiske ting….

De 30 minutter som tærtedejen skulle på køl endte med at blive 30 timer og kagen blev først færdig søndag eftermiddag  heldigvis blev den rigtig god så her kommer opskriften. Kagen er en klassisk citronmarengstærte men hvor citroncremen er skiftet ud med en jordbær/rabarber marmelade. Start med at lave en tærtedej og forbag den.

  • Tærtedej
    • Mel 3 dl
    • Sukker 2dl
    • Smør 180g
    • 1 Æg

Rør mel og sukker i en skål, kom koldt smør i og finfordel smøret. Knæk et æg i og arbejde hurtigt sammen til en dej. Sæt dejen på køl i ca 30 min (ikke 30 timer). Tænd ovnen på 175 grader. Rul dejen ud og kom den i en form, forbag tærtedejen ca 10 min til den er gyldne.

Pisk 2 æggehvider til hårdt skum. Kom 1,5 dl sukker i lidt af gangen og pisk til en hård marengs. Smør ca 1 cm marmelade på den afkølede tærtebund og kom derefter marengsen på (det bliver super flot hvis man sprøjter marengsen i toppe men det gjorde jeg ikke….). Brænd med gasbrænder eller stil i ovnen ca 3 min i 250 grader.

Grundet baby nåede jeg heller ikke at tage et billede (dårlig blogger) men det her styks blev tilbage, så værsgo, billede af tre dage gammel kage. Den smagte stadig godt!

0

Nærproduceret eller økologisk?

Hver fredag er det madmarked på torvet i Nørre Alslev. Det er ikke lige frem torvehallerne, men det er en fiskevogn med lokal (og ikke så lokal) fisk, Oves ost og grønsager og blomster fra min ynglings Ravnstrup gårdsbutik, som om sommeren har det videste selvpluk med et hav af georginer.

For et par uger siden brændte gården ned. Kun stuehuset står tilbage så gårdsbutikken er der ikke mere. Heldigvis var det ikke nogen der kom til skade og georginerne var opbevaret et andet sted. De havde skrevet på Facebook at “idag havde de nok tulipaner med”, men jeg købte de sidste to bundte. Dejligt at det bliver støttet op og handlet lokalt.

Grønsagerne og frugten fra gården er ikke økologiske. Men det er dem jeg dyrker i vores køkkenhave heller ikke. Vi er omgivet af marker der bliver sprøjtet (jeg ønsker at det var anderledes men det er jo ikke vores jord…) så vi kommer aldrig til at kunne sige at vores grønsager er økologiske. Men hvad er endelig bedst for miljøet at købe nærproduceret eller økologisk? De her grønsager er ikke vasket og pakketeret i plastik og fragtet langt med lastbil. De er vokset et par kilometer her fra. En ting er i hvertfald sikker, de her gulerødder smager 100 gange bedre end de vandede kedelige man kan købe i supermarkedet nu.

Vi har faktisk også købt æg i den her uge. Det er jo en høne der har lagt sig til at ruge så vi får ikke rigtig nogen æg for tiden. De her æg var ikke øko men fra en gård her i området. De plejer at sælge til restauranter men de er jo lukket nu, så brugsen solgte dem. Er de ikke fine?

Det findes kun en ting som jeg ikke køber med mindre det er økologisk og det er kål. Jeg ved hvor svært det er at dyrke kål uden at sprøjte dem og jeg har en ide om at dem man kan købe her er pænt giftige. En dag har jeg selv kartofler og løg og gulerødder til hele året men indtil den dag er jeg så glad for fredagsmarkedet.

0

Aftensmads-inspiration

Hverdagen melder sig, selv om det er en ny hverdag med to børn. I dag var jeg ude og handle ind for første gang, vildt! Jeg købte ustyrligt meget slik og skulle virkelig tage mig sammen for ikke at købe tulipaner og afskårne hyacinter i blå, rosa og hvid. Så smukke men jeg har jo huset fyldt af buketter. Til gengæld glemte jeg at købe mælk…

Hverdags morgenmad er heller ikke så slemt.

Jeg skal lige på banen igen med de her hverdagsting. Min kæreste har været en rigtig superman og klaret alt her hjemme <3 Op til fødslen havde han også lavet store portioner og frosset ned men det meste er spist op, så nu skal aftensmaden planlægges igen og det kræver lidt inspiration. Her er mine tre go-to profiler:

Valdemarsro – perfekt hverdagsmad. Jeg får nyhedsbrevet hver uge og har også købt én af Ann-Christine bøger. Desuden er jeg meget imponeret over SEO arbejdet på sitet, de kommer op som første resultat næsten lige meget hvilken opskrift jeg søger på og jeg klikker på den hver gang, da jeg har rigtig gode erfaringer med opskrifterne. Prøv bare at se her, resultatet ser ud som på billedet i opskriften! Det er jo ikke ofte det sker…

Valdemarsro hverdagsmad opskrifter kogebog kylling i ovn
Her finder i opskriften på Kylling fad med linser, tomater og salvie. 

Spisbedre – inspirerende og lækkert. Lidt mere komplicerede opskrifter men ofte med et meget godt resultat og generelt bare inspirerende. Her er min senest gemte opskrift fra Spisbedre. Jeg følger dem på instagram og får min daglige dosis af inspiration der. 

Spis bedre opskrifter inspiration instagram
 Shakshuka med bagte æg.

Rallekj – snasket og lækkert. Den anden dag låg mig og min kæreste i sengen og var meget sultne. Så kom der en opskrift fra Rallekj i feeden og det så bare så lækkert ud. Jeg gik ind på profilen og endte med at gemme og like måske 20 opslag. Tjek profilen ud næste gang du har tømmermænd. 

Tømmermandsmad smovsede chilie fries
Smovsede Chili fries!
0

Rødbedebøffer

Idag har jeg afleveret min bil på værkstedet og nu er kalenderen tom, så nu må babyen altså gerne komme ud. Det er i hvertfald godt om tid til en rigtig flot bloggermorgenmad, havregrød med æblemos og hakkede mandler.

havregrød med æblemos og mandler, bloggermorgenmad

Dagen er gået med at læse bog i gæsteværelset, det er sygt regnvejr og storm her så ingen længere udendørsaktiviteter idag. Det nye sengetøj er så blødt og fint!

økologisk sengetøj fra ellos. Gæsteværelse.

Jeg var dog ude en tur med rester til hønsene i mine nye gummistøvler. Ja, nye og nye, jeg fik dem i fødselsdagsgave sidste år men så skulle jeg bytte til en anden model og størrelse, så det er først nu jeg har taget dem i brug. Et mellemting mellem høje og lave og lige til at stikke fødderne ned i. Som i kan se, stadig i nattøj. Endnu et tip herfra, køb en pyjamas der ligner noget rigtigt tøj. Den her blå i hørblanding går udmærket at hente i børnehaven eller handle ind i. 

nattøj i hørblanding

Vores sorte høne har lagt sig på æg igen. Hun ruger hele tiden, en rigtig skrukhøne. Jeg håber at hun får nogen fine kyllinger til foråret. Det er ikke rigtig tid til kyllinger nu her, men jeg kan ikke smide hende af reden nu hvor jeg selv er top-gravid, så hun får lov til at prøve.

skrukhøne, høne på rede, skruk i januar

Dagens fangst! Æg og en forvokset rødbede. Jeg tror ikke at rødbeden ville smage så godt i sig selv, den er nok trævlet og smager måske lidt af jord, så den bliver til rødbedebøffer.

æg og rødbede

Forklæde er bare smart, både med og uden mave, men især med mave på. Kan virkelig anbefale det, og tror at det får en stærk comeback i 2021.

forklæde trend gravid mave

Så smuk. Som en rød rubin. 

smuk rødbede

Det blev en god sjat revet. Nok til tre rødbede-burger-bøffer.

opskrift på rødbedebøffer med revne rødbeder

Her kommer min opskrift på rødbedebøffer:

Kram væden ud af de revene rødbeder (ca 3 dl) og rør sammen med en deciliter blendede peanuts, en deciliter revet ost, lidt finhakket hvidløg og et æg. Form bøffer og steg på en pande med godt med olie og høj varme. Tricket er at få en hård stegeskorpe på bøffen før du vender den.

vegetarburger med rødbedebøf

De her rødbedebøffer er de bedste vegobøffer jeg har smagt. De smager selvfølelig ikke af kød men af salt, fedt og sødt og giver en rigtig god smag til burgeren. Prøv dem! 

0

Tømmer fryseren

Så skete det. Der var ikke flere overspringshandlinger tilbage og vi går bare her hjemme og venter, så fryseren blev tømt og sorteret. Det resulterede også i æblemos, jordbær-rabarber syltetøj og brombærmarmelade.

Jeg bruger ikke nogen opskrift til syltetøj. Det er bare at koge bær og sukker op, vælge om det skal blendes og eller sies (efter hvilken konsistens du ønsker) og komme citronsaft i de de sidste par minutter. Men jeg snyder også og kommer melanin i når jeg laver syltetøj af mere vandede bær som feks. jordbær.

Du kan også snyde ved at skylle glassene i atamon så er der ingen ricisi for mug. Men min erfaring er at hvis du skolder glassene (og lågene) og hælder kogende syltetøj på, så glasset er godt fyldt op, så holder de fint (bare du ikke har været for nærig med sukkeret så lad vær med det).

Når jeg nu havde brombærmarmelade måtte jeg jo bare bage en kage inspireret af Elsa Billgrens Victoria spongecake med røde bær.  Jeg lavede en klassisk sandkage med skralden af en citron og en appelsin i dejen og formen blev smurt med smør og revet kokos for at få lidt ekstra smag på bunderne.

Start med at tænde ovnen på 175 grader. Til sandkagen brugte jeg 2 æg og 2 dl sukker der blev pisket til lys fluffy skum (pisk min 5 min gerne 10 og kom sukret i lidt ad gangen). Varm 100 gram smør i en gryde og hæld 1 dl mælk på når det er smeltet. Herefter sigtede jeg 3 dl mel og 1,5 teske bagepulver ned i æggesnapsen og kom derefter den lune mælk/smør blanding ned i dejen. Bag kagen i ca 15-20 min, hellere for kort end at den bliver tør, tag den ud og lad den køle af. 

Her kommer det lækre med den her kage, pisk ca 2 dl fløde og kom en halv philadelphiaost og 3 spiseskeer flormelis i. Det giver flødeskummen en mere fast konsistens og en dybere sødere smag. 

Skær sandkagen i to dele på langs og smør brombærmarmelade på bunden, på med flødeskummen også top laget på.

R ville gerne lave en hjerte formet kage som i Rosa fra Rouladegade så jeg klippede et hjerte ud i papir og dryssede flormelis udover så kagen fik et hjerte på toppen.

0

Opskrift på Christianhavnerkage

Da jeg ikke kan dyrke mine normale interesser, grundet en stor mave så er jeg begyndt at bage. Det startede med vaniljesnegle og koldhævede boller og i weekenden prøvede jeg noget lidt sværere, nemlig en christianshaverkage. En Lagkagehuset klassiker med nødebund, bær og hvid chokolademousse toppet med friske bær.

opskrift på christianshavnertærte

Tænd ovnen på 180 grader. Del to æg i blommer og hvider. Pisk æggehviderne til skum og kom 70 gram sukker i. Pisk det godt til hårdt skum. Pisk så æggeblommerne med ca 30 gram sukker til det bliver lyst og luftigt. Vend forsigtigt æggehviderne og blommerne sammen og sigt 100 gram mel, 1 teske bagepulver og en lille smule salt i dejen. Hak 100 gram nødder og vend og dem forsigtigt ned. Kom det hele i en 24 cm springform med bagepapir og ind i ovnen ca 25-30 min.

nem christianshavnertærte

Læg 2 ark husblas i koldt vand. Kom 2,5 dl fløde i en gryde sammen med en vaniljestang, to spiseskeer sukker og varm det op uden at det koger.

bage med børn

Hak 70 gram hvid chokolade og hæld den varme vaniljefløde over så chokoladen smælter. Tag vaniljestangen op og kom husblasen ned i fløden. Rør godt så chokoladen er helt smæltet og der ikke er klumper af husblas. Lad køle lidt af, kom husholdningsfilm på og i køleskab.

bærkompot til christianshavnertærte

Kog 200 gram bær op, sammen med to spiseskeer sukker og saften af en halv citron. Sigt bær kompotten og kom den på køl.

creme til christianshavnertærte

Læg dig på sofaen i ca to timer til kagen, cremen og kompotten er kølet godt af. Pisk så cremen op og kom kompotten i. Pisk ca 2 dl flødeskum og vend det sammen med bærkompottcremen til en luftig mousse.

christianshavnertærte opskrift med mousse, nøddebund og bær

Sprøjt moussen på kagen og toppe med bær. Her kan man se at jeg ikke er så erfaren indenfor kager, der mangler måske lidt på finishen…

nem opskrift christianhavnertærte med bær

Jeg gad ikke at købe friske bær når vi har fryseren fyldt og det fungerede fint med frosne bær. Den her kage tager lang tid at lave men det var endelig ikke så svært. Prøv den, den smager fantastik!

1

Kladdkakans-dag!

Idag er det kladdkakansdag! Kladdkaka er svensk for mud-cake og meget populært i Sverige. Sidste år lavede jeg den her med Dumle-fløde på,  lækkert men næsten for sød. 

Kladdkage med dumlefløde

Den her gang prøver jeg med Daim og hakker lidt Daim ovenpå for crunch. Det må være noget med graviditeten, jeg tænker på kage hele tiden og R vil kun se Rosa fra Rouladegade, så hyggeligt! 

Opskriften på kagen er super nem, jeg har fulgt den her: https://www.ica.se/recept/kladdkaka-med-fluff-727354 Bare smelt smør, blande æg og sukker. Blande de tørre ingredienser og kom alt ned i æggesnapsen. Det vigtigeste er at ikke have den for lang tid i ovnen. 

Chokoladeflødeskum er som magi. Du smelter chokolade i piskefløde på lav temperatur og lader det køle af. Når det er helt koldt kan det piskes, som almindelig fløde.

Prøv lige at se en syg kage! Jeg fik ikke lov til at tage et billede før vi smagte på den…. 

0

Krebs!

Det er noget af en proces at invitere på krebsegilde men også meget sjovt! Næste år bliver det en større fest (hvis corona er væk).

Yes, det er en baby bump, lillebror er beregnet til januar!

Først kogende jeg krebsene et par ad gangen, ca 1 min i kogende vand.

Så til lagen. Til ca 1,5 kg krebs brugte jeg: 1 dl groft salt, et par spiseskeer sukker, en bøgebryg øl og dild. Det hele kogdte op også i med krebs.

Krebsen kogede i lagen ca 7 min også stillede jeg dem udenfor for at køle af natten over.

Næste dag, et flot krebsefad! De blev salte men ikke for salte og smagte lækkert af dild.

0