Hverdagen melder sig, selv om det er en ny hverdag med to børn. I dag var jeg ude og handle ind for første gang, vildt! Jeg købte ustyrligt meget slik og skulle virkelig tage mig sammen for ikke at købe tulipaner og afskårne hyacinter i blå, rosa og hvid. Så smukke men jeg har jo huset fyldt af buketter. Til gengæld glemte jeg at købe mælk…
Jeg skal lige på banen igen med de her hverdagsting. Min kæreste har været en rigtig superman og klaret alt her hjemme <3 Op til fødslen havde han også lavet store portioner og frosset ned men det meste er spist op, så nu skal aftensmaden planlægges igen og det kræver lidt inspiration. Her er mine tre go-to profiler:
Valdemarsro – perfekt hverdagsmad. Jeg får nyhedsbrevet hver uge og har også købt én af Ann-Christine bøger. Desuden er jeg meget imponeret over SEO arbejdet på sitet, de kommer op som første resultat næsten lige meget hvilken opskrift jeg søger på og jeg klikker på den hver gang, da jeg har rigtig gode erfaringer med opskrifterne. Prøv bare at se her, resultatet ser ud som på billedet i opskriften! Det er jo ikke ofte det sker…
Spisbedre – inspirerende og lækkert. Lidt mere komplicerede opskrifter men ofte med et meget godt resultat og generelt bare inspirerende. Her er min senest gemte opskrift fra Spisbedre. Jeg følger dem på instagram og får min daglige dosis af inspiration der.
Rallekj – snasket og lækkert. Den anden dag låg mig og min kæreste i sengen og var meget sultne. Så kom der en opskrift fra Rallekj i feeden og det så bare så lækkert ud. Jeg gik ind på profilen og endte med at gemme og like måske 20 opslag. Tjek profilen ud næste gang du har tømmermænd.
0