At vokse op på landet

Min datter er nu 3,5 og hendes hverdag er så andelades fra min da jeg voksede op i et hus med have i byen. Ruth går selv ud i køkkenhaven og spiser grønkål (hun kalder det pillekål) direkte fra planten og tager ramsløg med som snaks i bilen.

Hun leger med vores hund og katte og er ikke bange for myrer, bænkebidere eller vores hane. Dyr er helt naturligt for hende.

Hun kører havetraktor med far og har fået sin egen bil. Alt virker så idyllisk men jeg tænker tit på hvordan det bliver når hun bliver ældre. Om hun kommer at kede sig og føle sig fanget her hjemme? Selv legede jeg jo med børnene på gaden og gik alene til og fra skole (eller sammen med mine søskende) fra første klasse. At vokse op i byen er på mange måder mere frit og man bliver tidligere selvstændig. Det var især fra omkring 10 års alderen at det var fedt at selv cykle til basket eller hjem til en fra klassen og i teenageårene kunne jeg komme og gå som det passede mig uden at blive kørt og hentet.

For os voksne er det mange fordele med at have små børn på landet. Plads i børnehaven og gode forhold. Byen har en svømmehal som man nogen gang har for sig selv, det er gymnastik og bibliotek. 

Men igår var vi på legeplads og det var ingen andre børn, selv om vi var på naturlegepladsen ved stranden i Guldborg og solen skinnede. Lidt anderledes end da vi var i København og på skydebane legepladsen…

At have børn på landet er en idyllisk drøm for de voksne og jeg tror også at min datter nyder det nu, så må vi se om nogen år….

1

Home bound – Barsel langt ude på landet

Hvordan er det at være på barsel på landet? Ensomt og kedeligt eller fantastisk rofyldt? Lidt af begge dele. Under min første barsel boede vi i kollektiv og renoverede hele huset. Det var gang i den fra morgen til aften og jeg følte mig slet ikke ensom eller kedet mig. Den her gang er lidt anderledes, så meget mere ro men også kedeligt at ikke se vores venner og bare være hjemme hele tiden. Normalt er der babysvømning, mødregruppe og sange og rytmik på biblioteket, ret meget det samme som i byen. Nu er alt aflyst men det er det jo også i byen. 

Det bedste med at holde barsel her på landet, er at vi har masser af plads så mig og baby kan få vores helt egen dobbeltseng i gæsteværelset, hvor vi ikke forstyrrer Ruth og Thomas og de ikke forstyrrer os.

Vi har et stort badeværelse, vasketøjsmaskine og opvaskemaskine og en stor stue med både legeområde og stor flydesofa. At bo alle fire i en lille lejlighed tror jeg ville være ret svært og  ekstremt roddet.

Det er skønt at have en have hvor baby kan sove i barnevognen og vi kan nyde den friske luft. Når Kalle sover lur ude kan jeg gå i køkkenhaven eller gøre rent hos hønsene.

Ulempen med at bo ude på landet er at man skal køre bil til alt. Jeg kan ikke bare trille en tur med barnevognen, så skal jeg ud på landevejen hvor bilerne kører i 100 km i timen. Ikke så hyggeligt. Jeg kan godt savne at bare kunne gå ud, købe en togo kaffe og sidde på en bænk og kigge på mennesker, uden at skulle bikse med autostol, klappe barnevogn sammen og pakke bil.

Hvis man får kørt afsted, venter smukke strande og skove, men det er ikke helt lige til. Jeg savner at vennerne kom forbi en time til en kop kaffe som man gør i byen. Nu skal de først låne en bil og køre her ned og det bliver en stor ting der skal planlægges i god tid. At have barsel på landet er smukt og rofyldt men ikke særligt spontant eller socialt, især ikke i de her tider.

0

Bedsteforældre

Så er mine forældre taget hjem til Uppsala for den her gang, men hvor er vi glade for at de kom hele vejen her ned, med test og papir og det hele. Den gang jeg var 20 år og havde mødt en flot fyr fra København tænkte jeg ikke over hvad det betyder at flytte så langt væk fra sin familie. Men nu med en nyfødt baby i corona-tider har jeg virkelig mærket det. Jeg har stadig ikke mødt min yngste niece og det er mere end et år siden jeg har set min bror.  Håber håber håber at han kan komme her ned til sommer. 

Min mor laver ikke mad (min far laver rigtig meget mad!) men hun bager kanelsnegle! Så hyggeligt og perfekt at have i fryseren.

Tak mamma og pappa for alle de timer i har leget med Ruth, alle bleer i har skiftet på Kalle og hjælp med vasketøj og madlavning. Alt det en nybagt mor kunne ønske sig!

0

Tak for blomster!

Jeg måtte lige tage nogen billeder af alle de fine blomster jeg har fået. Nu her, en uge efter fødslen står de stadig så flot. Jeg prøver at huske at skifte vand hver dag og fjerner enkelte blomster.

Tak mor og svigermor! 
Tak til Sandra, Mikkel, Sommer og Skov. 
Tak Ida! 

0

Egenomsorg

Det er mørkt, det er koldt og det regner. Januar kan godt være en ret kedelig måned og derfor skal vi være lidt ekstra søde ved os selv. 

sove, lur, morfar, hvile

Sådan her går det meste af min dag. Vi var vågne fra ca 4.30-06 i nat og ammede, skiftede ble og ammede igen. Kl 06.30 kom R ned og vækkede os og hoppede lidt i sengen zzzZZZzzz…. Så når R var kørt i børnehave tog jeg en god lang morgenlur. At sove er en nødvendighed, et basalt behov for alle mennesker, men det er også en nydelse. Tag en morfar, sov længe eller gå tidligt i seng og nyd de 8 eller 9  (eller 10) timer.

hotel morgen mad, lækker morgenmad, selvforkælelse

Som ammende mor prøver jeg at spise meget og sundt. En stor lækker “hotel morgenmad” er bland det bedste jeg ved, især nu hvor jeg er sulten som en ulv. Man kan også spise “second breakfast” et par timer senere, just saying. 

Karmameju ansigtsbørste, ansigts pleje

Jeg må ikke gå i karbad efter fødslen, det er ellers min bedste self care ritual, jeg elsker karbad og slapper bare så meget af i vand. Nu må jeg nøjes med gå i brusebad også kan man jo pleje ansigtet lidt ekstra.

Jeg går ikke meget med make up og har aldrig være typen der har en “skønhedsrutine” men med årene er det gået op for mig at det ikke handler om at se godt ud for andre, men at være sød ved og bruge tid på sig selv. Derfor ville jeg nok heller aldrig have købt den her ansigtsbørste, det er jeg for nærig til hahahah, men så er det jo godt at man har fantastiske venner som Laura og Rune, der kommer med den fineste barselsgave. Jeg fik en dejlig kurv med alle mulige lækre snaks og cremer og  den her børste. Nu glæder jeg mig til at prøve den, måske ikke som “age defence” som det står på pakken  (jeg tror ikke at jeg kan eller vil beskytte mig mod alderdom) men for at det kan blive til en rar ritual og lidt ekstra selvforkælelse. 

At træne er også en form for egenomsorg, jeg venter dog med træning til mine mavemuskler har samlet sig og min krop er klar. Men en gåtur i naturen eller en omgang yoga nidra (afslapning) vil jeg gerne give mig selv. Prøv den her fra Yogamudra og støt op om deres online univers. Som en konsekvens af corona har de måtte lukke deres ene studie men de klør på og tilpasser sig som alle andre. 

Jeg hader corona for at jeg ikke kan se min familie og at mine forældre ikke kan komme og møde deres nye barnebarn. Men en god ting er at vi alle sammen har fået rigtig meget tid til os selv, nu hvor alle planer er aflyste, så må vi gøre det bedste ud af det og nyde egentiden til det her er overstået. 

0

Så skete det! Hjemmefødsel i fødekar

Seks dage over tiden havde jeg fået nok. Det var dejligt med nogen ekstra barselsdage uden baby hvor vi bare kunne gøre ekstra meget klar og hvile os men til sidst blev jeg mindst sagt utålmodig. Jeg havde plukveer hver aften/nat men da morgenen kom gik det hele i sig selv igen og jeg var lige skuffet hver gang…. Så i fredags ringede jeg til min jordemor som anbefalede et langt varmt karbad, kamillete, to panodiler og en beroligende pille som jeg kunne tage om aftenen dagen før min hindesvøbning. Så ville jeg have fået en god nats søvn før fødslen (måske) gik igang. Den beroligende pille skulle hentes på fødegangen, så afsted med os på hospitalet. Her fik vi målt fosterbevægelser og hjertelyd med en strips og da jeg låg der på briksen kunne jeg godt mærke nogen regelmæssige små plukveer, dem kunne jordemoren også godt se på sin skærm. Vi tog hjem igen for at se det an, jeg turede ikke håbe på for meget…

Vi hentede R. T tog over til en ven for at fikse nogen ting på hans bil og som timerne gik kunne jeg konstatere at plukveerne tog til. T kom hjem og lavede pizza og vi besluttede at efter aftensmaden skulle vi ringe til farfar som skulle passe R under fødseln. Efter aftensmaden gik vi så igang med at puste fødekar op (med kompressor), tjekke alle tasker igennem og jeg ringede til jordemoren. Vi blev enige om at jeg skulle ringe igen når R var blevet hentet.

R fik sin storesøstergave, et piratskib og var i fuld hopla da farfar kom og hentede henne og de kørte afsted i hans store bil med høj musik. Dejligt, nu kunne jeg fokusere 100% på de alt stærkere veer. Jeg ringede til jordemoren, lyttede til min hypnose, børstede tænder og tog kontaktlinser på. Så kom jordemoren og fødekaret var endelig pustet op og fyldt med dejlig varmt vand. Jeg var 7 cm åben og fødslen i fuld gang.

hjemmefødsel i fødekar

Jeg kom i fødekaret og ca en time senere kom baby K til verden. Jeg fødte i karet lige som med R og det var en fantastik og vild oplevelse. Det gjorde ont men var så hurtigt overstået at jeg godt kunne være i det med nogen gode urkvindekraftbrøl.

fordele med at føde hjemme
Her bruger jeg nu det meste af dagen. 

Det er så rart at føde hjemme. Jeg kan virkelig anbefale det hvis du har haft en ukompliceret første fødsel. At kunne gå direkte fra badeværelset ind i gæsteværelset og smide sig på sengen. At være hjemme i sine trygge omgivelser fra første stund med sin baby og ikke skulle på med tøj og ind i bil og alt muligt. Hjemmefødsel har været en rigtig god oplevelse.

0

Nu gider jeg ikke mere +5 dage over tiden

Nu er det ikke hyggeligt mere. Det er strålende sol og sne udenfor men jeg gider ikke ud. Istedet har jeg gjort rent i ren frustration, vasker tøj og er hidsig. Hvorfor er det at man gør rent når man er frustreret? Hvad er det for en mærkelig reaktion? Tror i det kan sætte gang i fødslen? Please!

Jeg har ryddet op i Rs legehjørne i stuen og hun kommer 100% til at blive sur over det. Ryder i op efter jeres børn? Den pædagogiske måde er jo at rydde op sammen med barnet men det tager hundrede år og hun ville helt sikkert ikke gå med til at smide “madpakkerne” ud.

Madpakkerne er de her papir med popcorn på og nøglerne med gaffa tejp er navneskilte (jeg tror at det er med inspiration fra bamelægen). R leger så mange sjove lege for tiden. I juleferien så vi meget fjernsyn, hun var træt og havde brug for at slappe af men nu er fjernsynet pludselig slet ikke interessant mere. Nu skal det bare leges, det er skønt at hun selv kan mærke sine behov.

Jeg forventer i hvertfald ikke et “tak for at du har ryddet op mor” når hun kommer hjem. Jeg ved godt at hun kommer til at være sur og det er ok. Så må vi tage en fælles oprydning en anden dag. Idag havde jeg brug for at afreagere mig på “madpakker”, puslespil, gamle skrumpne balloner, magnatiles og plusplusser. 

0

Og vi venter….

Indholder et affiliate link!

Ingen baby endnu… Vi venter. Og jeg keder mig og shopper hahah. Og jeg køber blomster. De her flotte hvide amaryllis var på udsalg til en tier så de røde fra julen er skiftet ud med dem. Nu er første stængel klippet af og sat i vase, måske kommer det en omgang mere?

Flotte blomster, kaffe, computer og pung og paw patrol. Faglig kombo.

Så, hvad har jeg købt? Jo det her sengetøj fra Ellos.

De her sko fra other stories (affiliate link), årets forårssko.

Og endnu en IKEA bestilling. Endelig kommer der nyt sofabetræk og jeg har også købt rammer til billeder og et sengetæppe. Nu er det købestop her for resten af januar og i februar har jeg fødselsdag så der skal det heller ikke købes noget….. 

0

Så klar!

Nu må babyen gerne komme. Jeg har stadig et par dage til termin men er bare så klar. Han skulle ikke komme juleaften og ikke nytårsaften og ikke 1e januar, men nu er det frit frem. Kom frit frem! Kom så!

Jeg prøver at nyde de sidste stille barselsdage med R i børnehave og en baby der passer sig selv inde i maven. Men jeg er utålmodig og vil bare møde ham, holde ham i mine arme og vide at alt er som det skal. Dagene går med yoga, karbad, madlavning og at bare hvile. 

Fødselsyoga corona style. Jeg har fået indhentet de fleste moduler i mit forløb og føler mig meget velforberedt. Jeg spiser sundt og meget, her ser vi second breakfast med rester fra nytår i form af passionsfrugt og ananskirsebær i min orange yogurt:

Planen er at føde hjemme. Jeg har pakket en taske til R som hun skal have med hjem til farfar. Han kommer og henter hende når fødslen går igang. Jeg vil kunne fokusere 100% på babyen uden at blive forstyret af R og jeg vil ikke at hun bliver skræmt. Hvis det nu sker noget og vi skal afsted til sygehuset så tænker jeg at det er meget rart for T ikke at skulle tage sig af en 3 åring. Vi har også købt en gave til R som farfar kan give hende og så må han gerne forkæle hende lidt.

I tilfælde af at vi skal ind på hospitalet har jeg også pakket den klassiske fødetaske. En til mig og en til baby. Taskerne indholder jo de ting vi skal bruge lige efter fødslen så det er fint at have det samlet og klart selv om vi bliver her hjemme. 95% af alle andengangs fødende der planlægger at føde hjemme ender også med at føde hjemme så jeg satser på at vi ikke skal på hospitalet men baby autostolen er også klar i Ts bil. Her er min lille taske: 

fødetaske pakket og klar
indehold i hospitalstaske til fødslen

Til mig selv har jeg pakket min kimono, undertøj (godt jeg tog det her billede for jeg havde glemt undertøj og det er ret vigtigt ), nattøj som er det jeg forstiller mig at jeg vil have på efter fødslen, hyggesæt til hjemturen (glæder mig til at kunne passe det her igen, lige nu sidder bukserne ikke så godt), mine nye hjemmesko og toilettaske med lidt essentials.

toilettaske fødsel

Nu mangler jeg bare den perfekte barsels TV serie…. Nogen anbefalinger? Jeg så Queens Gambit på tre dage, den var fantastisk. En god historie, gode skudespillere og flot produceret. Jeg kan godt lide serier som Babylon Berlin, Homeland og Normal People.  

0