Wow det er svært at blogge. Eller det er svært at få taget gode billeder til bloggen.
Den anden dag lavede jeg en lækker ærtesuppe med mynte. Så friskt og lækkert og nemt – oplagt at dele på bloggen men billederne jeg tog hahahh de var ikke sådan picture perfect. Det er så mørkt og ja, jeg er ikke så god til at style… Her får i den i lige vel. Bær over med mit ikke så blogger-værdige billede 🙂
Hak 2 gule løg eller 3 skalotteløg og varm dem forsigtig op en i gryde med lidt olie. Når de bliver gennemsigtige og bløde så tilsæt 2 hakkede hvidløgs fed og 2-3 kartofler i tern. Hæld så ca 3 dl tør hvidvin på og lad alkoholen fordampe. Smid en grønsags eller kylling bouillontern i og et par deciliter vand. Kog til kartoflerne er møre (jeg brugte kartofler fra dagen før så mine var allerede klar). Kom en pose grønne frost ærter i gryden og lad dem blive varmet igennem. Blend suppen og smag til med frisk mynte, salt, peber og citronsaft. Du kan også komme en sjat fløde i hvis du vil. Suppen kan serveres med en klat creme fraise, ristet bacon tern, ristede solsikkekerner eller rugbrødskrutoner. Den her ret er så billig, så snyd ikke dig selv for et godt brød og god ost til.
0