Året er startet på bedste vis

2021 har været et helt fantastisk år. Kalle kom til os og jeg havde en drøm af en barsel den her gang. Jeg fik nyt job og blev gift. 2021 har virkelig været god ved mig.

For et år siden lavede jeg tre nytårsforsæt. Jeg skulle starte til ridning og vinterbadning igen og jeg skulle lytte mere til lig selv.

Ridningen er gået godt med nu skal hesten jeg har part på sælges og jeg kan heller ikke have en part med to små børn og job, det hænger ikke sammen. Men jeg skal blive ved med at ride. Måske bare lidt undervisning og en guidet tur en gang i mellem, men ridning skal være der i en eller anden form.

Vinterbadning blev på et hængende hår. Jeg har faktisk vinterbadet idag! Så jeg nåede det ikke i 2021 men 2022 bliver saunaens og de kolde bads år. Det var Ruths venindes super søde forældre der inviterede mig med i sauna og bad. De er den fineste familie og jeg er så glad for at vi har lært dem at kende.

Det sidste med at lytte til mig selv. Ja og nej. Det er jo lidt svært når ens barn har kastet op om natten og man ikke har sovet men skal på arbejde. Hvis man så mærker efter så vil man jo bare gå i seng men det går ikke. Så jeg har vel lyttet til mig selv når det har været muligt og så nogen gange må man lukke af og betale regningen senere. For der kommer en regning når man går på arbejde med alt for lidt søvn for mange dage i træk men det er bare sådan det er nu her.

Nytårsforsæt 2022 bliver: vinterbade, mere/bedre struktur på jobbet og at lade vejret og jorden bestemme over min køkkenhave. Jeg skal ikke prøve at følge nogen planer eller skemaer, men så når der er udsigt til regn og vælge de afgrøder og blomster som trives i vores have.

0

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *