At gå tur med Skipper er noget af det bedste. Han sørger for at jeg får frisk luft, får bevæget mig og kommer ud i naturen. Her kommer mine bedste steder at gå tur på Nordfalster. Skriv gerne en kommentar hvis du har et andet godt sted at gå tur.
Alslev-skoven er “den lange skovtur” ca 4 km. Her går jeg tur i weekenderne. Det kan være lidt svært at se hvor man skal holde ind med bilen (jeg har prøvet at markere det på Google maps her) også skal du gå ca 100 meter til du kommer til togtunnelen. Så er du inde i skoven. Flot skov, kig ud til vandet, en lille flod og en god skovvej.
Vester Kippinge strand er ekstremt lavvandet så det er ikke særligt godt at bade her, men mine børn og min hund elsker at løbe og lege i det lave vand. Det er en perfekt hundetur med børnene.
Den korte skovtur eller løbetur med bad. Turen rundt Gåbenseskoven er kun ca 2 km så den passer fint for en “ikke løbere” som mig at løbe 🙂 Ekstra plus at det er lige ved Gåbensehavn hvor man kan få en dukkert efter løbeturen.
Vålsevesterskov “den smukke tur”. Gå på stigen i skoven lige ved stranden også på stranden tilbage til parkeringspladsen. Den her skov og strand er så smuk. Da det er mange fugle er det ikke tilladt at have hunden løs på en del af området.
Vi bor kun et par hundrede meter fra grusgraven så her går vi tur flere gange om ugen. Det er et spændende område med søerne og bakkerne. Her er det tit mange hunde så det er også et godt sted at møde andre og få hilst/leget lidt.
0