Heartland festival med børn

Vi er taget på Heartland festival og det var vi også sidste år da R kun var 8 måneder. Den gang gik det så nemt. Hun sov i sin barnevogn og kravlede lidt rundt på et tæppe. Faktisk så sov hun igennem hele natten for første gang der i campingvognen (i hvert fald sådan 5-6 timer uden at vågne).

N fra kollektivet har en foodtruck og sælger mad på festivalen. Det gjorde han også sidste år. Så vi skal sælge falafel og det er en fællestur for hele kollektivet og en masse venner, skønt! Det betyder også at vi har adgang til et køkken og et område bag boden hvor man kan slappe af og komme lidt væk hvis man har brug for det. Heartland er en meget stille og rolig festival med et stort børneområde og hvor man ikke må larme på campingpladsen efter kl 23. Jeg ville ikke tage et barn med på en festival hvor folk er meget fulde og det er beskidt over det hele. Men Heartland er meget børnevenligt. 

Det bliver spændende at se hvordan det går nu i år hvor R er 1,5 år og har krudt i numsen og en (stærk) egen vilje. Vi pakker en masse vådservietter, meget ekstra tøj, 3 min pasta, snaks og høreværn. Vi har øvet med høreværnene her hjemme og det virker til at hun er glad for dem nu. 

0

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *