Her har jeg samlet alle indlæg om køkkenhaven og her kommer også en lille introduktion.
Da vi købte huset var en del af jorden forpagtet ud til en landmand, men den fik vi hurtigt indraget igen. Vi skulle jo være selvforsynende lige som bonderøven. Vi gik igang med at pløje og fræse og så en kæmpe køkkenhave. Så kom foråret og ukrudtet og tørken. Det skulle luge og vandes i timer hver dag samtidligt som vi havde et hus der skulle renoveres og den gang pendlede jeg stadig til fuldtidsjob i København….
Vi fandt også ud af at det primært var mig der havde interesse for køkkenhave, de andre faldt fra en efter en. Høsten blev rigtigt god, men det var nok også fordi at jorden stadig var pumpet med kunstgødning. Jeg så ikke en snegl eller andet skadedyr hele den første sommer, så selv om rødbederne blev store som fodbolde så var det tydligt at det var noget galt.
Når vinteren kom nørdede jeg alle Sara Bäckmos videoer på Youtube og fandt ud af at mine bede skulle være mindre med gang i mellem og at de skulle dækkes med organisk materiale for at hjælpe min tunge lerjord at blive lidt mere porøs og hjælpe mig at få styr på ukrudtet. Men helt ærligt så har høsten aldrig blevet så god som det første år da jeg efterfølgende blev gravid og siden skulle lave havearbejde med et barn på armen. Jeg syntes i hverfald stadig at det er rigtigt sjovt at dyrke jorden men fokus er skiftet fra selvforsyning til at dyrke lækre ting som asparges, artiskokker, jordbær, tomater og krydderurter. Det kommer stadig kartofler i jorden men jeg forsøger ikke længere at dyrke til et helt års forbrug.