Pandekagekage med jordbær

Den her kage var et hit, så her kommer opskriften.

Lav en pandekagedej ved at røre de her ting sammen:

3 æg fra fritgående høns

3 dl mælk

1/2 dl øl

2 dl mel

1/2 dl sukker

Vanillesukker + kardemomme

Lav ca 8 pandekager.

Pisk 2,5 dl fløde til en let flødeskum. Kom 2 spiseskeer flormelis i. Hak 12 jordbær i små stykker og kom dem i flødeskummen.

Læg en pandekage på et fad, smør syltetøj og et lag jordbærflødeskum på pandekagen. Læg en ny pandekage på og fortsæt til du løber tør for flødeskum. Top kagen med jordbær!

1