Tredje gang en tradition

Mig og Ruth har lavet hyldeblomstsaft 2019, 2020 og igen i år, så nu tror jeg at vi kan sige at det er en tradition. 

2019
2020
2021

At lave hyldeblomstsaft er så nemt at et barn sagtens kan være med og hjælpe. Klip 20 hyldeskærme af, kog 1/2 liter vand op med 1/2 liter sukker (ja det er ret meget). Jeg kommer en teske citronsyre i sukkerlagen men man kan også tage saften af 5 citroner. Hæld væsken over hylden og lad det trække et koldt sted i 2-3 dage. Sigt saften igennem et viskestykke og kom den på flasker. Jeg bruger plastikflasker og smider dem i fryseren. Saften kan blandes ca 1 til 1. 

En kold og mørk aften i november kan man tage en flaske op og få et skud sommer. 

Jeg gemte en liter saft til Kalles fødsel. Mit i veer og oppustning af fødekar fik jeg givet Thomas besked på at hente saften op af fryseren. Når Kalle var kommet og jeg låg i sengen med ham, fik jeg den iskolde søde og friske drik serveret. Efter det har hyldeblomst en helt særlig plads i mit hjerte. 

Duften udenfor er næsten for meget og med den her varme er hylden blomstret over om et par dage. 

0

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *