Som barn kunne jeg ikke fordrage lugten af pelargonie men den har vokset på mig og nu er jeg ret vild med de runde former og den interessant duft der spredes når du rører ved bladene.
Jeg sætter ikke mine pelargonier i kælderen om vinteren. De står bare i vinduskarmen og ser måske lidt trætte ud men de klarer den fint. Nu her i foråret så skyder de og sætter nye blade og er så fine.
Det bliver mange stiklinger og sammen med en fin genbrugspotte er det en udmærket værtindegave.
Smuk smuk dag i køkkenhaven. R elsker at være der og det er jeg så glad for, hun vil gerne smage på alt. Tænk når vi får jordbær det bliver helt vildt.
Jeg har luget lidt, sået gulerødder og sat gule og røde løg. I morgen vil jeg gerne så lidt mere kål i drivehuset (forspire) og så mine højbede med salat og krydderurter.
Så skete det endelig! Vi har fået høns igen. Jeg har idag hentet ikke mindre end 11 styks. Ingen hane den her gang. Vi købte dem af en børnefamilie der skulle have en “hønse-pause” lige som vi også valgte at gøre da vi ventede R.
Glæder mig så meget til at gå ud og hente æg i morgen. Det bliver en god påske 🙂
Det her med at være selvforsynende er ret svært. Især at producere de rigtige mængder på det rigtige tidspunkt og at få taget hånd om grønsagerne og få dem opbevaret så de kan holde sig. Men at bare spise én ting fra haven hver dag giver en god fornemmelse. Jeg glæder mig til at hente salat og tomater og rødbeder direkte fra haven igen.
Igår spiste vi havørred som T havde fanget, den lækreste fisk. Vi spiser den helst rå med soya og ingefær. I går fik vi også en god wok med nudler til.
Idag har jeg lavet pasta med palmekålspesto. Ristede hasselnødder, ristet hvidløg, parmesan, olie og masser af palmekål og lidt ramsløg. Til det en frisk tomat salat med feta og løg.
Tip! Skær løgene tyndt og læg dem ned i eddike så bliver løgene milde i smagen, eddiken bruger du bagefter til din salatdressing så smager hele salaten af meget mere.
Sådan her så det ud på gården i Marts 2018 – noget anderlades end i år! Meget smukt med sne men artiskokkerne var ikke så glade for -5 grader og sne i marts.
I de føste tre år har vi levet sammen uden nogen direkte regler. Altså udtalte regler. Det har selvfølelig være mange uudtalte regler… Men nu er det andre boller på suppen! Nu har vi indført en ugentlig maddag hver, i weekenderne er det dog stadig bare den der har lyst der laver mad.
Vi har også uddelt opgaverne på gården så vi står for et ansvarsområde hver som f.eks. at hente brænde til masseovnen, rengøring, køkkenet og pillerfyret. Det er gået super godt her den første uge, så må vi se om vi kan holde gejsten oppe.
Jeg vil jo prøve at dyrke Falstriske Bøtø kartofler i år, men når jeg kom ned i brugsen så havde de ikke flere og ville heller ikke få dem igen. Krise!
Heldigvis kunne jeg få dem i Gårdbutikken Marielyst også fik vi en hyggelig fredagsudflugt til Marielyst.
Lidt koldt og blæsende men så flot med den store stand helt øde.
Sidste weekend låg jeg med influenza og kunne ikke komme i haven som jeg havde planlagt og som jeg rigtigt gerne ville, det var meget depri. Nu blæser og regner det. Giv mig en solskindsweekend og nogen timer i haven!
Jeg havde store planer om at fotografere min madlavning idag for at dokumentere mængden mad vi laver her i kollektivet. Det er meget at lave mad til fem voksne og to børn, altid minst 500 gram pasta!
Jeg lavede en meget god pad thai men børnene var sultne og trætte så jeg nåede ikke at knipse et billede før den var spist. Det går lidt stærkt nogen gange…
Jeg snød og brugte en færdig pad thai sovs fra Thailand, det var meget godt! Næste gang bliver det Tom Yum suppe.
Jeg købte også lidt frø med hjem. Pak choy, koriander og blomster. Blomsterne kan nok blive lidt svære, men de ander to håber jeg på at kunne få noget ud af.
Nu står den på the og en bog jeg fik i fødselsdagsdagsgave. Den er meget hypet i Sverige og jeg har længe vil læse den. Den handler om en pige der bliver jaloux på sin kærestes ex og hendes perfekte liv på instagram. Samtidligt handler den om at leve med endometriosis og hvordan hovedpersonens fysiske og psykiske smerte er linket sammen.
Ah dejligt med bog, væk med computeren. Vi snakkes!
Hvordan er det endelig at bo i kollektiv? For mig er det nemmere at bo sammen med venner end det var at flytte sammen med min kæreste. Det er jo knap så mange følelser på spil og måske også nogen andre forventninger.
Man lærer mange ting om sig selv fordi at man bliver nød til at forholde sig til ting man laver eller føler som man ellers “holder privat”. Du blotter dig selv og viser hvem du er i hverdagen, der hjemme og så finder du også lidt selv ud hvordan du faktisk opfører dig og reagerer.
I lørdags holdt vi husmøde og det blev snakket om rengøring, madlavning og arbejdsweekender lige som man forestiller sig livet i kollektivet. Det er meget godt at få snakket om så nogen ting en gang i mellem. Hvis man ikke gør det så går alle rundt og er sure – det vil vi ikke have.