Jeg har fået en mail fra en kvinde, der overvejer at købe en fantastisk gård men én ting holdt hende tilbage. Hun kunne ikke lide tanken om at sidde alene i et hus langt ude på landet. Den bekymring kan jeg sagtens forstå.

Vores hus kan godt ligne et spøgelseshus og det bærer helt sikkert på mange minder. Badeværelset og bryggerset var en gang en konfirmadstue og under første verdenskrig boede der fem familier her. Men jeg har ikke set nogen spøgelser endnu.

Havde vi ikke haft hund ville jeg nok være bange for indbrud og hjemmerøveri men Skipper gør (og logrer med halen) så snart der kommer nogen ind af allén.

Den eneste gang jeg har været bange var der jeg kom hjem med toget kl 02 om natten og cyklede hjem fra stationen. Jeg så ikke en bil eller menneske eller lys i et eneste vindue. For mig som bymennske var det ubehageligt med en helt øde by.

Med det sagt, er jeg ikke sikker på om jeg kunne blive boende her hvis vi havde oplevet indbrud. Det er vigtigt at føle sig tryg og kunne slappe 100% af når man er hjemme men jeg er helt klart mere til hund en alarmsystemer.

0