Egenomsorg

Det er mørkt, det er koldt og det regner. Januar kan godt være en ret kedelig måned og derfor skal vi være lidt ekstra søde ved os selv. 

sove, lur, morfar, hvile

Sådan her går det meste af min dag. Vi var vågne fra ca 4.30-06 i nat og ammede, skiftede ble og ammede igen. Kl 06.30 kom R ned og vækkede os og hoppede lidt i sengen zzzZZZzzz…. Så når R var kørt i børnehave tog jeg en god lang morgenlur. At sove er en nødvendighed, et basalt behov for alle mennesker, men det er også en nydelse. Tag en morfar, sov længe eller gå tidligt i seng og nyd de 8 eller 9  (eller 10) timer.

hotel morgen mad, lækker morgenmad, selvforkælelse

Som ammende mor prøver jeg at spise meget og sundt. En stor lækker “hotel morgenmad” er bland det bedste jeg ved, især nu hvor jeg er sulten som en ulv. Man kan også spise “second breakfast” et par timer senere, just saying. 

Karmameju ansigtsbørste, ansigts pleje

Jeg må ikke gå i karbad efter fødslen, det er ellers min bedste self care ritual, jeg elsker karbad og slapper bare så meget af i vand. Nu må jeg nøjes med gå i brusebad også kan man jo pleje ansigtet lidt ekstra.

Jeg går ikke meget med make up og har aldrig være typen der har en “skønhedsrutine” men med årene er det gået op for mig at det ikke handler om at se godt ud for andre, men at være sød ved og bruge tid på sig selv. Derfor ville jeg nok heller aldrig have købt den her ansigtsbørste, det er jeg for nærig til hahahah, men så er det jo godt at man har fantastiske venner som Laura og Rune, der kommer med den fineste barselsgave. Jeg fik en dejlig kurv med alle mulige lækre snaks og cremer og  den her børste. Nu glæder jeg mig til at prøve den, måske ikke som “age defence” som det står på pakken  (jeg tror ikke at jeg kan eller vil beskytte mig mod alderdom) men for at det kan blive til en rar ritual og lidt ekstra selvforkælelse. 

At træne er også en form for egenomsorg, jeg venter dog med træning til mine mavemuskler har samlet sig og min krop er klar. Men en gåtur i naturen eller en omgang yoga nidra (afslapning) vil jeg gerne give mig selv. Prøv den her fra Yogamudra og støt op om deres online univers. Som en konsekvens af corona har de måtte lukke deres ene studie men de klør på og tilpasser sig som alle andre. 

Jeg hader corona for at jeg ikke kan se min familie og at mine forældre ikke kan komme og møde deres nye barnebarn. Men en god ting er at vi alle sammen har fået rigtig meget tid til os selv, nu hvor alle planer er aflyste, så må vi gøre det bedste ud af det og nyde egentiden til det her er overstået. 

0

Hypnobirthing – hypnosefødsel

Fødslen nærmer sig og jeg forbereder mig med gravidyoga fra Yogamudra (mit gamle yoga studie i KBH) og ved at lytte til hypnobirthing. Igår var det sol så jeg sad i drivhuset og tankede D-vitaminer og lyttede til forberedelsen. 

Der kunne jeg også kigge på mine overvintrende ananskirsebær og kæmpe verbena som ser ud til at have det godt endnu. 

Jeg “opdagede” hypnobirthing da min jordemor hypnotiserede mig til Rs fødsel. Det er en metode hvor man bliver guidet i at slappe af og takle veerne uden at spænde op i kroppen og sammen med Nykøbing Falsters sygehus fine sanse fødestue var det den helt rigtige opskrift for mig. Jeg er på ingen måder imod medicinsk smertelindring, det er jo fantastisk at vi har den mulighed men jeg er glad for at min første fødsel var sådan en rolig og positiv oplevelse. 

føde barn i udkandtsdanmark

Nu satser vi på en hjemmefødsel, det føles godt at så hvidt som muligt holde sig væk fra sygehuset i de her dage. Forhåbentlig bliver den her fødsel lige så ukompliceret ca 95% af de planlagte hjemmefødsler for andengangsfødende ender med en hjemmefødsel hvor 5% har brug for at komme ind på en fødegang for at feks. få vestimulerende eller andet. Vi må se hvordan det går, men jeg føler mig velforberedt og klar. Jeg glæder mig til at igen opleve min krop tage styringen og følelsen af at den ved præcis hvad den gør og jag “bare” skal følge med på rejsen. Hehhe det her kommer jeg at fortryde at jeg har skrevet når de rigtige veer sætter ind…. 

0

Rejse!

Nu sker det ting og sager. Min veninde J og jeg,  har booket en yogarejse til Kreta i maj! Jeg er så glad! Jeg har kigget på det her retreat mange gange fordi at J har været der og har snakket meget godt om det og nu sker det, eller ja altså i maj sker det. Børnene bliver hjemme og mig og J tager på tur sammen. Retreaten arrangeres af Ashtanga Studio Berlin 

Billede fra https://www.ashtangastudio.de/en/classes/crete-en-2020/

Dagene kommer til at byde på Ashtanga mysore yoga (egen praksis), workshops og åndedrætsøvelser men også lækker mad, gåture på stranden og afslappelse. Det ligger vist også en gård hvor de producerer naturlige cremer og skønhedsprodukter ved siden af yoga retreatet så mån ikke det bliver købt lidt med hjem. Det er virkelig en drøm at komme afsted på den her rejse og jeg er så glad at min veninde fik hivet mig med! 

Follow my blog with Bloglovin

0

Yogaloft

Jeg går til yoga på Yogaloft i Nyråd, et lækkert yogastudio på Sydsjælland, jeg har kun været der fem gange ind til videre, men jeg kan virkelig anbefale det. Fine lokaler og et godt mix af hold. Jeg har mest gået til flow timerne og der får man lidt sved på pladen. Jeg kan i hvertfald godt mærke sideplanken fra gårdagens time…. Hatten af for Diana som har startet stedet.

15781108_920843821393461_7858293699872396915_n
Billedet er taget fra Yogalofts Facebookside. 
0